Tre nynazister dømt for racistisk drab i Norge

For første gang nogensinde er nogen blevet dømt for et racistisk motiveret drab i Norge. Det skete, da Oslo Tingret i går idømte Joe Erling Jahr og Ole Nicolai Kvisler henholdsvis 16 og 15 års fængsel for drabet på den mørklødede Benjamin Hermansen i januar i fjor. Den sidste tiltalte i sagen, Veronica Andreassen, fik en dom på tre års fængsel. Drabssagen har været omfattet af usædvanlig stor interesse i Norge, både i offentligheden som sådan og i juridiske og politiske kredse, og dommen vil uden tvivl blive debatteret både blandt jurister og lægfolk. Den dræbtes mor, Marit Hermansen, og Benjamins venner mente, at dommen er for mild, i forhold til at der var tale om et racistisk motiveret drab. »Jeg er skuffet. Mens jeg sad i retten undervejs gennem sagen, troede jeg, at det ville blive 21 års fængsel. Det, at en bliver dræbt, bare fordi han er brun i huden, af nogen, som har bestemt sig for, at det gør ham mindre værd end os andre - at noget kan være mere skærpende end det, fatter jeg ikke. Næste gang går det ud over en med rødt hår og briller«, sagde Benjamins mor, Marit Hermansen, efter dommen. Strengere end krævet Af dommen fremgår det imidlertid, at retten faktisk mener, at drabet blev begået under skærpende omstændigheder. Jahr og Kvisler var tiltalt for overlagt drab, og retten fandt dem skyldige efter tiltalen. Andreassen var tiltalt for medvirken til vold med døden til følge, og retten fandt også hende skyldig, men gav hende et halvt års fængsel mere, end anklagemyndigheden havde bedt om. Retten fandt, at drabet var racistisk motiveret, hvilket i »ethvert civiliseret samfund må falde ind under kategorien særligt skærpende omstændigheder«. Retten understregede også, at racistiske grupper har en lavere tærskel for at begå drab, og at det derfor i sådanne sager er særlig vigtigt at idømme strenge straffe af præventive årsager. Anklageren, Berit Sagfossen, havde bedt retten om at idømme Jahr og Kvisler lovens strengeste straf, altså 21 års fængsel, men det gik retten ikke med til. Kun i specielt gruopvækkende drabssager har man givet denne straf. Retten mener ikke, at det er en selvfølge, at racistisk motiverede drab uden videre skal sættes i en særlig straffeudmålingskategori, hedder det i dommen. 21 år sjælden straf »Hvis dette drab havde været overlagt, altså planlagt på forhånd, ville de nok have fået 21 års fængsel«, sagde førsteamanuensis i jura, Svein Slettan, efter dommen. Der er næsten ingen, der er blevet idømt 21 års fængsel for drab på én person i Norge i nyere tid, påpegede retskyndige i går. Den dræbte Benjamin og hans 16-årige kammerat skulle på drabsaftenen mødes for at bytte covere til deres mobiltelefoner, før de gik i seng. Idet de gik forbi et supermarked, så de to karseklippede unge mænd ved en bil. Det var Jahr og Kvisler. I bilen sad Andreassen. »Tænker du det samme som jeg?«, spurgte Benjamin. »Nynazister«, svarede vennen. De to drenge begyndte at løbe, men nynazisterne fik næsten fat i Benjamin. Han hoppede over et hegn, men faldt på den isglatte jord. En af nynazisterne satte sig på ham og tilførte ham flere knivstik, mens Benjamin skreg. Vennen så til på afstand. Benjamin rejste sig og forsøgte at løbe, men faldt om. Vennen kom til og hørte, at Benjamin trak vejret et par gange, inden han døde. Retten mente, at Jahr, Kvisler og Andreassen var gået ud den dag for »at fange udlændinge«. Derfor var drabet klart racistisk motiveret. Andreassen havde fået til opgave at »finde nogen«. I retten fortalte de tiltalte, at de var taget ud for at købe ind, men det troede retten ikke på. De tre dømte har alle tilknytning til gruppen Boot Boys, som er en del af det nynazistiske miljø i Norge. Politiet og Antirasistisk Senter skønner, at der er ca. 150 aktive nynazister i landet. Drabet vakte enorm opmærksomhed i Norge og skabte stor debat om racistisk motiveret vold. Efter drabet blev politiet fra flere sider beskyldt for at være alt for tilbageholdende med at registrere voldssager som racistisk motiverede. Sagen spillede formentlig også ind i valgkampen op til Stortingsvalget i september i fjor ved, at udlændingespørgsmålet stort set ikke blev nævnt i valgkampen, heller ikke af Fremskrittspartiet. Joe Erling Jahr fortalte i retten, at han stak afdøde med kniv, men at det var et ulykkestilfælde. Det var ikke meningen at dræbe Benjamin. Retten fandt det dog bevist, at Jahr påførte Benjamin det dødelige knivstik i brystet med overlæg. Men Ole Nicolai Kvisler, som nægter sig skyldig, påførte også afdøde knivstik, siger retten. Stikket i ryggen blev påført med et andet redskab end stikkene i brystet og i overarmen. Retten tror ikke, at Jahr har brugt to våben. Kvisler var klar over, at Jahr havde taget en kniv med, da de tog af sted. Han forfulgte Benjamin, og han gav ikke op, før Jahr sad på Benjamins ryg. Desuden er Kvisler en ledende skikkelse i det nazistiske og racistiske miljø. Via sin påvirkning, deltagelse og opførsel var han derfor medskyldig. Kvisler ankede dommen på stedet. Jahr og Andreassen udbad sig betænkningstid. Andreassen blev ikke tiltalt for medvirken til overlagt drab, men for medvirken til vold med døden til følge. Medvirken til drab ville have givet hende mindst seks års fængsel. Hun var kun 17 år, da drabet fandt sted, og hun samarbejdede med politiet om at opklare en bilbombesprængning i Oslo en måned før drabet. Anklageren mente, at begge disse punkter var formildende omstændigheder og krævede to og et halvt års fængsel. Retten dømte hende til tre års fængsel. »Nu vil jeg afsone straffen så hurtigt som muligt og få alt det her overstået. Jeg er skuffet over at få tre års fængsel, når kravet kun var to et halvt«, sagde Andreassen efter dommen. De tre anklagede blev også dømt til hver især at betale Benjamins mor, Marit Hermansen, 200.000 kroner for tort. Tilsammen skal de desuden betale hende 130.000 kroner i erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Tortbeløbene er sat usædvanlig højt på grund af drabets særlige karakter.