Kina og Indien vil styrke samarbejdet og øge handlen mellem de to lande. Det erklærede den kinesiske premierminister, Zhu Rongji, og hans indiske kollega, Atal Behari Vajpayee, efter et topmøde mandag i den indiske hovedstad, New Delhi. De to lande enedes om at bekæmpe international terrorisme, udveksle videnskabsfolk og tekniske eksperter. Desuden vil de to lande øge handlen og åbne direkte flyvninger mellem de to landes hovedstæder. Mødet mandag er det første på regeringslederniveau mellem verdens to folkerigeste lande i over 10 år. - Vi er vigtige og venlige naboer for hinanden. Kina har aldrig anset Indien for at være en trussel, og jeg tror heller ikke, Indien ser Kina som en trussel«, sagde Zhu Rongji efter et time langt møde med Atal Behari Vajpayee. »Der bør kun være en fremtid for forbindelserne mellem Indien og Kina - sameksistens i harmoni og venskab generation efter generation, fortsatte den kinesiske premierminister højstemt. Hans udtalelser blev af iagttagere set som en kommentar til indiske udtalelser i 1998 om, at Kina var landets fjende nummer et. Den indiske premierminister nedtonede tidligere stridspunkter med den kinesiske ledelse, blandt andet grænsedragningen i Himalaya-bjergene, som førte til en krig mellem de to lande i 1962. »Vi vil tage skridt til bedre forståelse og tillid mellem vor lande«, sagde den indiske leder, og understregede, at de to lande er enige om at tage fælles skridt for at bekæmpe terrorisme.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse
Debatindlæg af Anja Bache
Debatindlæg af Timothy Garton Ash




























