Argentinerne opfordres til solidaritet og samarbejde

Lyt til artiklen

Argentinas præsident, Eduardo Duhalde, rådede i en tale sent i går landet til at holde sammen. For at redde landet fra den totale økonomiske afgrund, opfordrede han erhvervslivet til at indgå partnerskab med nabolandene og til at arbejdet tæt sammen med internationale økonomiske grupper. Duhaldes ord faldt på samme tid, som den argentinske valuta, pesos, viste en vis stabilitet efter fredagens fald på omkring 40 pct. over for den amerikanske dollar. Pesos har i 10 år været knyttet til dollaren i forholdet 1:1, men Argentinas regering besluttede i sidste uge at droppe båndet til den amerikanske valuta med henblik på at styrke landets eksportindustri. Kursen for internationale transaktioner er fastsat på 1,40 pesos per dollar, mens den flyder frit ved kontanttransaktioner. »En lang række skandaløse og farlige argentinske illusioner er kommet til slutstregen«, sagde Duhalde i sin tale, hvor han opfordrede erhvervslivet, fagbevægelsen og landets politiske ledere til at genopbygge et land, som »er blevet ødelagt af de uduelige og de korrupte«. »Vi vil opfordre store internationale økonomiske grupper til sammen med vort erhvervsliv i finansieringen af de enorme argentinske erhvervsmuligheder«, sagde den argentinske præsident efter at have sendt en opfordring til nabolandene om øget økonomisk integration.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her