Tyrkisk håndsrækning til Rusland

Kremls cheftalsmand for tjetjenske anliggender, Sergej Jastrsjembskij, sagde onsdag, at den russiske ledelse er »yderst tilfreds« med, at Tyrkiet er parat til at udlevere tjetjenen Movladi Udugov, der er under anklage i Rusland for væbnet opstand og terrorhandlinger. Rusland krævede Udugov udleveret efter i marts 2000 at have rejst sag imod ham, bl.a. for deltagelse i væbnet angreb på Tjetjeniens naborepublik Dagestan i september 1999. Der er først nu kommet svar fra Ankara. Udugov har siden sagen blev rejst imod ham arbejdet for Tjetjeniens sag i udlandet med hovedsæde i Tyrkiet. Ny samarbejdsvilje Kreml tolker det positive svar som udtryk for ny tyrkisk samarbejdsvilje over for Rusland i lyset af den internationale kamp imod terrorisme. Moskva har ofte anklaget Tyrkiet bittert for at lade en stor tjetjensk diaspora arbejde uforstyrret imod Ruslands interesser. Som forudsætning for udlevering af Udugov betinger Tyrkiet sig dokumentation for hans forbrydelser. Russisk Interpol oplyser, at dokumentationen blev overdraget Tyrkiet for mere end halvandet år siden, men at der gerne »gøres mere nødvendigt papirarbejde«. Ikke i Tyrkiet Ifølge Jastresjembskij er Udugov imidlertid ikke i Tyrkiet, men i et arabisk land. Han er informationsminister i den folkevalgte tjetjenske præsident Aslan Maskhadovs regering og havde også hovedansvaret for den såkaldte »informationskrig« imod russerne under den første Tjetjenien-krig fra 1994 til 1996. Moskva: Han er chefideolog Moskva kalder Udugov for oprørernes chefideolog, men han har aldrig nydt den store popularitet blandt almindelige tjetjenere, der gav ham under en procent af stemmerne ved deres præsidentvalg i januar 1997. Hans parole imod Maskhadov var »Islamisk Orden«. I modsætning til den moderate Maskhadov ønsker Udugov islamisk sharias fulde indførelse i Tjetjenien. Bekræftelse Hvis Udugov udleveres, vil han være den første tjetjenske oprører, som udleveres til Rusland. Kreml menes at se frem til dette som en afgørende international bekræftelse af, at det er international terrorisme, som Rusland er oppe imod i Tjetjenien. Rusland fik en særlig bekræftelse på det på udenrigsministermødet i den såkaldte Shanghai Gruppe i Beijing tidligere på ugen. Gruppen med Rusland, Kina og de centralasiatiske tidligere sovjetrepublikker Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan og Usbekistan blev skabt i 1996 til at løse grænseproblemer. Terrorisme førsteprioritet På mødet i Beijing blev kamp imod terrorisme imidlertid gjort til førsteprioritet og det blev vedtaget at skabe et fælles antiterror center. Det skal primært bekæmpe »internationale terrorister« fra Tjetjenien, den etniske minoritet uighurerne i Xinjiang i det nordvestlige Kina og Usbekistans Islamiske Bevægelse. Kun sidstnævnte er på USAs liste over internationale terrorgrupper, men Shanghai Gruppen kalder sit initiativ en integreret del af den internationale alliance imod terrorisme. Advarer mod Vesten Gruppen, som Kina for få år siden tog initiativ til, advarer samtidig Vesten imod at påtvinge Afghanistan sin politiske vilje. »Ethvert forsøg på at påtvinge Afghanistan en særlig ledelse eller bringe det under særlig indflydelse vil skabe nye kriser for Afghanistan og nabolande«, hedder det i en fælleserklæring fra gruppen, der har tre af Afghanistans nabolande som medlemmer.