Irland er verdens mest globaliserede land

Lyt til artiklen

Irland er verdens mest globaliserede land, viser en amerikansk opgørelse om, i hvilket omfang lande har udveksling med resten af verden inden for politik, økonomi, kultur, teknologi og miljø. Undersøgelsen er den anden af sin art, og Danmark er rykket op fra 11. pladsen til en placering som nummer otte. Undersøgelsen er udarbejdet af konsulentfirmaet A.T. Kearney og det udenrigspolitiske tidsskrift A.T. Kearney, og de har fokuseret på en række faktorer på fire hovedområder: Økonomisk integration, personlig kontakt, teknologi og politisk engagement. Små lande har pr. definition et fortrin i konkurrencen om placeringerne, fordi de i højere grad end store lande er tvunget til at søge ud over grænserne, når de skal skabe sig en indkomst. Deres hjemmemarked er beskedent, og økonomien er jo grundlaget for globaliseringen. Irland overtager førerpositionen fra Singapore, som er faldet ned på tredjepladsen sammenlignet med sidste års opgørelse. Danmark på ottendeplads Danmark også på vej frem og dette års ottendeplads skyldes især styrke inden for økonomisk integration og personlig kontakt, mens det fortsat kniber med den teknologiske udvikling sammenlignet med andre førende industrilande. Schweiz er på andenpladsen, Holland nummer fem, Sverige nummer seks, Finland nummer syv, og Norge halter i det nordiske kapløb bagefter på 11. pladsen. USA er nummer 12 og ligger på omtrent samme niveau som flere større europæiske lande. En række store udviklingslande, heriblandt Kina, Indien og Mexico, er placeret i den nederste fjerdedel af de undersøgte lande. Indekset afspejler ikke kun, hvor - populært sagt - udadvendte landene er. Det viser ydermere, hvordan globaliseringen som sådan påvirker verden. Lande med omfattende globalisering har en tendens til at være mere frie, mindre korrupte og med en forholdsvis ligelig indkomstfordeling. Folk i meget globaliserede lande giver også udtryk for større tilfredshed med livet end andre. Dette vil blive formentlig brugt som argument over for kritikerne af globalisering, der taler om risiko for forarmelse og øget undertrykkelse i visse lande i takt med globaliseringen. Afrika er i særlig grad afskåret fra den internationale udveksling. Mange afrikanske lande bliver i disse år relativet mindre integreret i resten af verden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her