Natten mellem onsdag og torsdag opbragte israelske kommandosoldater med støtte fra det israelske flyvevåben et fragtskib lastet med våben midt i Det Røde Hav, 500 km fra israelsk territorialfarvand. Uden at løsne et skud overtog de israelske soldater skibet, der fredag blev ført til den israelske havneby Eilat. Den israelske forsvarschef, general Shaul Mofaz, fortalte på en pressekonference i Tel Aviv, at der var tale om et skib ejet af det palæstinensiske selvstyre. Skibet, 'Karin A', var lastet med over 50 ton våben og ammunition, alt fra skarpskytterifler til langtrækkende katjusha-raketter og anti-pansermissiler af typen Stinger og Law, der ifølge general Mofaz stammer fra Iran. Den israelske forsvarschef sagde desuden, at skibets kaptajn er en officer i det palæstinensiske marinepoliti. Han fastslog dermed, at der er klar forbindelse mellem skibets besætning og det palæstinensiske selvstyre. »Hvis skibets last havde nået de terrorister, der bekæmper os, kunne det på dramatisk vis have øget truslen imod israelske civile og soldater«, sagde Mofaz og understregede, at det palæstinensiske selvstyre ifølge alle indgåede aftaler udelukkende må være i besiddelse af våben til selvforsvar og til at beskytte sin befolkning. Uden at give yderligere detaljer sagde chefen for det israelske flyvevåben, general Dan Halutz, der også deltog i pressekonferencen, at flyvevåbnet under operationen, der gik under navnet Noahs Ark, havde brugt helt nye metoder. Skibets last blev beskrevet som den største våbensmugling til det palæstinensiske selvsyre, Israel hidtil har afsløret. General Shaul Mofaz' pressekonference i Tel Aviv faldt sammen med den amerikanske mellemøstudsending Anthony Zinnis møde med Yassir Arafat i Ramallah på Vestbredden. »Propaganda« Arafats talsmand Nabil Abu Rudeineh kaldte opbringningen af skibet for israelsk propaganda, der har til hensigt at torpedere Zinnis forsøg på at etablere en våbenhvile mellem de to parter. Men senere på eftermiddagen sagde det palæstinensiske selvstyres informationsminister, Yassir Abed Rabbo, at det palæstinensiske selvstyre vil undersøge de israelske påstande og først derefter udtale sig. »Det palæstinensiske selvstyre kan ikke fortsætte dette dobbeltspil«, sagde Israels udenrigsminister, Shimon Peres, fredag som reaktion på våbenskibet. »Enten støtter de terror, eller også er de imod terror«. Våbnene ombord på 'Karin A' var pakket i vandtætte tønder på samme måde som det var tilfældet med de våben, israelske marinesoldater fandt om bord på skibet 'Santorini', der blev opbragt i Middelhavet ud for Libanons kyst i maj sidste år. Dengang var det meningen, at tønderne skulle sættes i vandet ud for Gazas kyst. 'Karin A's planlagte rute er ikke kendt, men det er sandsynligt, at skibet var på vej fra Det Røde Hav gennem Suez-Kanalen til Middelhavet og kysten ud for Gaza. Israels forsvarsminister, Benjamin Ben-Eliezer, fortalte allerede torsdag aften Anthony Zinni om det opbragte skib og påpegede desuden, at den israelske regering opfatter den forholdsvise ro, der har hersket i området i de seneste dage, som stilheden oven på en vulkan inden udbrud. Også fra Israels ministerpræsident, Ariel Sharon, som Zinni mødte i går morges, hørte den amerikanske udsending, at israelerne er overbevist om, at terrororganisationerne forbereder flere angreb.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Marcus Rubin
Debatindlæg af Caroline Wrona Stjerne
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00



























