Syv personer er blevet anholdt i det nordvestlige Spanien i forbindelse med beslaglæggelse af et ton kokain i Portugal, oplyste regionale myndigheder. I en fælles operation opdagede spansk og portugisisk politi kokainpartiet, der har en skønnet værdi af knap 570 millioner kroner, i et fragtskib, som var ankommet til Porto fra Brasilien efter et kortere ophold i Algeciras i det sydlige Spanien. Beslaglæggelsen var ifølge myndighederne i den nordvestlige spanske provins Galicien kulminationen på 18 måneders politiefterforskning. De sagde, at de syv spaniere, der blev anholdt i går, vil blive overført til Madrid, hvor de skal fremstilles for retten.
Syv anholdt i Spanien efter kokainbeslaglæggelse
Lyt til artiklen