Ny regering på plads i Zambia

Lyt til artiklen

Zambias præsident, Levy Mwanawasa, udnævnte mandag en 20 mand stor regering og advarede samtidig om, at han ikke vil tolerere korruption. »Der bliver ikke plads til korruption eller fremme af personlige interesser i den ny regering. De, der forbryder sig mod disse idealer, må gå«, sagde Mwanawasa, der blev taget i ed som Zambias tredje præsident i sidste uge. Politiske iagttagere siger, at Mwanawasa er nødt til at tage hensyn til de spørgsmålstegn, der er rejst ved legitimiteten af den kontroversielle valghandling, som er blevet skarpt kritiseret både af oppositionen af internationale valgobservatører. Mwanawasa er ikke mindst nødt til at bevise, at han har tænkt sig at gøre noget drastisk ved den korruption, der fik lov til at blomstre under hans forgænger og partifælle Frederick Chilubas regering. »Præsidenten og hans regering står over for en omfattende opgave«, siger økonomen Mark Chona. Mwanawasa valgte den rige forretningsmand Emmanual Kasonde som sin finansminister. Kasonde har tidligere bestridt posten under Chiluba, men trådte tilbage på grund af en strid om de økonomiske reformer og på grund af sin kritik af korruption i regeringen. »Jeg har valgt Kasonde, fordi han er dygtig, og jeg er overbevist om, at han kan klare jobbet og bidrage til at udvikle landet«, sagde Mwanawasa. Mwanawasa sagde, at han selv har valgt at bestride forsvarsministerposten. Den 53-årige Mwanawasa, der er advokat, vandt valget med mindre end 30 pct. af vælgernes opbakning ved valget den 27. december.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her