Den amerikanske præsident, George W. Bush, har erklæret 2002 for et år, hvor kampen mod terrorisme har højeste prioritet i sin ugentlige radiotale til amerikanerne. Bush sagde, at terrorattentaterne den 11. september gjorde 2001 til et år med både 'sorg og stolthed'. Og han slog så fast, at USA også næste år vil jagte terrorister. »2001 har været et år, som amerikanere altid vil huske. Vi led store tab, og vi fandt nyt sammenhold. Vi blev angrebet, og vi svarede hurtigt igen«, sagde han i talen fra sin ranch i Crawford, Texas. Omkring 3.000 mennesker blev dræbt ved attentaterne i New York og Washington. »Det kommende år vil først og fremmest kræve, at vi opretholder krigen imod terrorisme. Vi ved ikke, hvor lang tid denne kamp vil fortsætte. Men den kan kun slutte på en måde, med en sejr for Amerika og friheden«, sagde han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























