Wang Ruowang var en samlende skikkelse for den kinesiske opposition. Han var medlem af kommunistpartiet, men blev smidt ud både én og to gange, fordi han talte lige ud af posen. Han døde i New York i sidste uge i en alder af 83 år. I forbindelse med Ruowangs begravelse i går planlagde ti systemkritikere i Shanghai og otte systemkritikere i Xian at afholde ceremonier for at hædre hans minde. Men politiet fik nys om deres planer og arresterede dem alle, siger Informationscentret for Menneskerettigheder og Demokrati, der er en organisation med base i Hongkong. I Ruowangs sidste år i landflygtighed deltog han en tid i eksilbevægelsen, men han blev skuffet over de konstante uoverensstemmelser mellem forskellige dissidenter. Han levede et yderst enkelt liv. Kinas præsident, Jiang Zemin, sendte en hilsen til ham om, at han var velkommen tilbage, hvis han lovede ikke at tage »følsomme emner« op. Men Wang Ruowang vægrede sig ved at komme hjem på de betingelser. Høj opmærksomhed fra myndigheder Indgrebet mod systemkritikerne viser, at opmærksomheden er i top under den lange nytårsferie. Det er normalt, at myndighederne i denne periode statuerer et eksempel og forsøger at opretholde orden ved flere henrettelser og arrestationer. De arresterede systemkritikere risikerer dog sandsynligvis ikke at blive henrettet. For tiden rapporterer den officielle presse hver dag om over 20 henrettelser eller dødsdomme, men man ved af erfaring, at det virkelige antal er meget højere. For eksempel blev ti personer henrettet for mord i den vestlige region Xinjiangs hovedstad, Urumqi. I byen Xian blev otte personer henrettet ved skydning. De var medlemmer af en liga, der udførte flere mord og røverier. Det samlede antal henrettede i år kan blive på over 5.000 ifølge tidlige beregninger fra Amnesty International og andre. Kina henretter flere mennesker end alle andre lande tilsammen. 'Slå hårdt' siden april At antallet stiger i år, skyldes en specifik kampagne, der kaldes 'Slå hårdt'. Den har været i gang siden april. Op til årsskiftet gælder det om at opfylde de kvoter, som de lokale myndigheder har opstillet. Sådanne kampagner er et tilbagevendende fænomen. De er udtryk for myndighedernes forsøg på at kontrollere kriminaliteten. I år har kampagnen været rettet mod den stigende voldskriminalitet. Den øverste ansvarlige for kriminalitetsbekæmpelsen, Luo Gan, siger, at kampagnen har været »forbløffende effektiv«, men han tilføjer: »I visse områder er situationen ikke helt tilfredsstillende, og dér må vi slå endnu hårdere ned«. Kampagnerne er populære i befolkningen, men kinesiske akademikere har lavet flere undersøgelser, der peger på, at kampagnerne ikke har medført mindre kriminalitet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Kronik af Michelle Skov Karantonis




























