Selve Sydney er svøbt i smog fra de mange brande, hvoraf de første begyndte den 25. december. Fra byens højeste skyskrabere til det berømte operahus så godt som fosvinder bygningerne bag røgfaner. Sigtbarheden er nogle få hundrede meter, og røgalarmer går i gang i visse kontorbygninger for et godt ord, hvilket blot giver ekstra arbejde til de i forvejen travle brandfolk. Forureningen er så voldsom, at sundhedsmyndighederne opfordrer folk med vejrtrækningsproblemer til at holde sig indendøre. På delstatens forureningsindeks er forureningen tordnet helt op på 200, hvor den normalt på denne tid ligger under 20. Røg er imidlertid ikke den største bekymring for de australiere, hvis huse er truet af flammerne. Det er derimod ild og vind. Bedre vejr end frygtet Husejere er blevet i deres huse i frygt for at ny vind spreder ilden yderligere. Foreløbigt er det gået mere fredsommeligt, end vejrudsigterne i første omgang tydede på. Truslen lød på stigende temperaturer og stærk vind. Men selvom det altså i øjeblikket er mindre faretruende på grund af mindre vind og højere luftfugtighed end ventet, er situationen stadig meget farlig, ikke mindst hvis stærk vind fra syd eller vest udvikler sig mandag, advarer en af brandindsatsens ledere, Phil Koperberg, ifølge Reuters. Ilden har ædt sig frem til den nordlige, vestlige og sydlige udkant af Sidney. I den øvrige del af New South Wales er egodt 250.000 hektar bush gået op i flammer. Omkring 150 huse er ødelagt, tusinder af får dræbt og vej- og jernbanenet ødelagt. 12.000 ejendomme har ingen strøm. Det er lykkedes de godt 10.000 redningsfolk at redde i omegnen at 11.000 hjem fra at blive flammernes bytte. Otte arresteret Politiet har arresteret otte personer for at have antændt brande. Det skønnes at op imod halvdelen af de over 100 brande, der har hærget i delstaten New South Wales, er antændt. Embedsmænd har opfordret offentligheden til at opbevare vand parat og folk med svømmepøler til at advisere brandfolkene ved at binde en klud på hoveddøren eller porten. Steppebrandene er de værste siden 1994, hvor fire mennesker blev dræbt. Ingen er denne gang meldt hverken dræbt eller hårdt såret. Mange brandfolk har dog måttet behandles efter at have inhaleret for meget røg.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























