Et storladent fyrværkeri og et symfonisk lyd- og lysshow skulle mandag ved midnat hilse den længe ventede fælleseuropæiske valuta, euroen, velkommen til Belgiens hovedstad, Bruxelles. "The Euro Bridge", Broen til Euroen, lød titlen på den højtidelige festlighed, som under ledelse af Belgiens finansminister, Didier Reynders, og EU»s økonomikommissær, Pedro Solbes, skulle markere overgangen fra den belgiske franc og de nationale valutaer i de øvrige 11 eurolande til den fælles valuta. Musikken var komponeret til den særlige lejlighed, hvor der var gratis adgang for alle. Den belgiske regering og det store flertal af belgierne har for længst gladelig accepteret, at deres nationale franc er dødsdømt. Hvis overgangen til euroen giver problemer her, så vil de være af praktisk natur. Selv om de belgiske banker hører til blandt de mest moderne i Europa, måtte den belgiske nationalbankdirektør forleden irriteret konstatere, at landets største bank, Fortis, først bliver i stand til at levere euro fra bankens pengeautomater fra den 2. januar. Bankens automater er for gamle til at håndtere to valutaer på én gang, sådan som konkurrenternes automater kan, og derfor kan banken ikke nå at få sine automater ladet med euro allerede til 1. januar. For den belgiske regering og for Didier Reynders markerer nytår samtidig ophøret af Belgiens EU-formandskab i efteråret - et formandskab som Didier Reynders ifølge regeringerne i en række eurolande har benyttet lidt for ihærdigt til at promovere sig selv som "hr. Euro". Reynders har været formand for den såkaldte Eurogruppe af eurolande i et helt år, fordi han også var formand under Sveriges EU-formandskab i første halvdel af året. Sammen med Danmark og Storbritannien står Sverige fortsat uden for euroen, og efter Reynders lange formandskab har eurolandene nu kastet sig ud i følsomme diskussioner om, hvordan ledelsen af Eurogruppen fremover kan organiseres, så den fælles valuta ikke bliver brugt som platform for personlige, politiske ambitioner.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Noa Redington
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Kronik af Knud Peder Jensen




























