Det amerikanske politis statistikere har problemer. Målingerne af årets kriminalitet i USA er på grund af 11. september fordrejet for altid. For anden gang på 73 år overvejer statistikerne i det amerikanske forbundspoliti, FBI, at lave en hel ny kategori af kriminalitet. Udelukke de afvigende statistikker Det indgreb vil forhindre, at byerne New York, Virginia og Pennsylvania får helt afvigende statistikker på grund af de snesevis af kidnapninger, tusindvis af dødsfald og ekstreme materielle skader, der er udsprunget af flykapringerne og terrorangrebene 11. september. »Lige nu er vi i en diskussionsproces, hvor vi prøver at afgøre, hvordan vi skal håndtere alle de ting, der fulgte med terroraktionerne: Er det mord, materiel skade og kidnapning? Eller skal vi lave en separat rapport eller kategori, der kun har med terroraktiviteter at gøre?«, siger Maryvictoria Pyne, en talskvinde for FBI i Clarksburg. Landets domsmyndigheder skal aflevere materiale til statistikkerne senest i marts næste år, og til den tid har FBI besluttet, hvordan materialet skal registreres, oplyser Maryvictoria Pyne.
Amerikansk politi har statistiske kvaler efter 11. september
Lyt til artiklen