USA vil ikke garantere bombestop

Lyt til artiklen

Det amerikanske forsvarsministerium afviser fredag at udelukke nye bombeangreb på mål i Afghanistan. Amerikanerne trodser dermed forsvarsministeriet i Karzais overgangsregering i Kabul, som har bedt USA om 'i løbet af nogle dage' at lukke for bombelugerne. »Vi kan ikke udelukket noget. Vi vil gøre, hvad der kræves for at opnå vores mål«, siger Victoria Clarke, talskvinde for Pentagon. Tidligere fredag oplyste en talsmand for det afghanske forsvarsministerium, at Afghanistan havde bedt amerikanerne om at indstille bombetogterne. 'USA skal have tilladelse »Uden de lokale kommandanters og forsvarsministeriets accept kan USA ikke bare uden videre bombe løs i Afghanistan«, mente talsmanden. Amerikanske diplomater i Kabul siger i øvrigt, at USA ikke har modtaget nogen anmodning om bombestop fra overgangsstyret. 'Karzai har lovet det' Men en klar og utvetydig opfordring er kommet fra en af de lokale ældre i Paktia-provinsen i øst, hvor en konvoj af gæster til Hamid Karzais indvielse blev bombet - sandsynligvis fejlagtigt. »Karzai har lovet at bede USA sætte en stopper for bombardementerne«, sagde Abdul Hakim Munib, repræsentant og talsmand for Paktias store stammeråd, der tæller 50 medlemmer, ved en pressekonference. Massakren i Paktia Konvojen, der tilsyneladende blev forrådt, kom under angreb i den østlige provins Paktia sidste torsdag på vej til indvielsen af Karzais regering i weekenden, hvor 65 mennesker blev dræbt ifølge overlevende og vidner. »Han (Karzai) har udpeget et hold, der skal undersøge sagen og finde de skyldige«, sagde Munib torsdag i Kabul.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her