De to største handelsnationer i Østasien, Japan og Kina, blev til morgen enige om en aftale, der løser en otte måneder lang handelskrig. Aftalen blev forhandlet på plads af japanske og kinesiske ministre på et møde i Kinas hovedstad, Beijing. Det meddelte det kinesiske ministerium for udenrigshandel og økonomisk samarbejde. Landene er »kommet frem til et fælles syn« på konflikten, hed det i en udtalelse fra ministeriet. Aftalen kom i stand selv samme dag, som Japan skulle beslutte om en ekstraordinær told på udvalgte landbrugsvarer fra Kina skulle gøres permanent. Told på svampe og forårsløg I slutningen af april indførte Japan en ekstraordinær told på blandt andet forårsløg og friske shiitake-svampe. I juni måned gjorde Kina gengæld ved at indføre en 100 procents straftold på japanske motorkøretøjer, mobiltelefoner og aircondition-anlæg.
Kina og Japan afblæser handelskrig
Lyt til artiklen