Indiske og pakistanske soldater beskyder lørdag hinandens stillinger tværs over deres fælles grænse på et tidspunkt, hvor spændingen mellem de to ærkerivaler og atommagter er voksende. En højstående indisk embedsmand mener dog ikke, skyderiet langs grænsen i det uroplagede Kashmir ikke er alarmerende. »Fra et militært udgangspunkt var der tale om rutinemæssige skyderier, når man tager hensyn til den spændte situation«, siger embedsmanden. Mobilisering Inderne har trukket tropper til den fælles grænse med Pakistan, men alene af sikkerhedsgrunde og som en reaktion på, hvad Indien betegner som en omfattende, pakistansk mobilisering, siger inderne. Tidligere udtrykte pakistanerne dyb bekymring over oplysninger om indiske troppebevægelser langs grænsen. Og fredag har Indien hjemkaldt sin ambassadør som en konsekvens af det, som Indien betegner som Pakistans manglende vilje til at slå ned på terrorisme. 'Arrogant' Pakistans præsident, Pervez Musharraf, fordømte hjemkaldelsen som 'arrogant' og lod forstå, at Pakistan ikke vil hjemkalde sin ambassadør fra Indien. Imens kræver Indien lørdag, at lederne af to pakistansk baserede militante grupper, der opererer i den indisk-kontrollerede del af Kashmir bliver sat i fængsel. 'Pakistan må handle mod terrorister' »Selvfølgelig vil vi have dem pågrebet. De har været involveret i kriminelle aktiviteter og terror mod vores nation og vort demokrati«, siger en talskvinde for det indiske udenrigsministerium. Indien beskylder organisationerne Laish-e-Mohammad og Lashkar-e-Taiba for at stå bag angrebene på parlamentet, der kostede 14 mennesker, heriblandt fem gerningsmænd, livet. Talskvinden siger, at Indien forventer, at Pakistan handler for at slå ned på de to grupper, som også er sat på USA's liste over terrororganisationer.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.