Eksdiktator Suharto indlagt

Lyt til artiklen

Indonesiens tidligere diktator, den 80-årige Suharto, blev mandag aften lokal tid i en ambulance bragt til et statsligt hospital i den sydlige del af hovedstaden Jakarta, oplyste vidner. Indonesiens tidligere diktator, den 80-årige Suharto, blev syg søndag og var en overgang bevidstløs, oplyste hans familie og læger. Suharto blev syg søndag og var en overgang bevidstløs, oplyste hans familie og læger. Tidligt mandag mente lægerne ellers, at han havde fået det lidt bedre efter behandling med iltmaske og intravenøs medicin. Suharto blev syg, da han og familien ville holde fest for op mod 100 gæster i forbindelse med afslutningen på den muslimske fastemåned. Suharto styrede sit land med jernhånd i 32 år indtil 1998, da han blev tvunget fra magten efter en folkelig protestbølge. Efter faldet er Suharto blevet anklaget for gennem årene at have frastjålet den indonesiske stat 571 millioner dollar (4,7 mia. kr.). Men med henvisning til helbredsproblemer er Suharto udeblevet fra retsmøderne. I virkeligheden menes Suharto-familien at have svindlet sig til langt større beløb, og Suhartos søn Tommy blev for nylig arresteret efter at have været på flugt i månedsvis. Tommy Suharto beskyldes for at have deltaget i drabet på en dommer, samt for meddelagtighed i en serie bombeattentater i hovedstaden, Jakarta. Politiet ventes at overdrage Tommy Suhartos sag til anklagemyndigheden 26. december.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her