Indien vil svare hårdt igen mod enhver, der truer Indiens nationale sikkerhed, siger den indiske regering mandag. Udtalelserne falder samtidig med, at spændingen i forholdet til ærkerivalen Pakistan vokser i kølvandet på det blodige angreb på Indiens parlament i sidste uge. »Enhver, der udfordrer vor nationale sikkerhed, får konsekvenserne at føle«, siger den indiske indenrigsminister Lal Krishna Advani mandag. Indisk politi har skudt skylden for angrebet på det indiske parlament på pakistansk-baserede oprørsgrupper. Angrebet kostede 13 mennesker, heriblandt fem gerningsmænd, livet. Gensidige trusler Pakistan truer på sin side med at svare kraftigt igen, hvis det bliver angrebet. USA, der har forsøgt at gå balancegang mellem Indien og Pakistan i forbindelse med den militære kampagne mod nabolandet Afghanistan, siger, at Indien har ret til at forsvare sig selv, men at Indien må udvise forsigtighed. Powell: 'En farlig situation' »Situationen kan udvikle sig meget farligt«, sagde USA's udenrigsminister, Colin Powell, søndag. Indiens premierminister, Atal Behari Vajpayee, der søndag lod forstå, at Indiens tolerancetærskel er ved at være nået, har sammen med sin regering mandag revideret landets nationale sikkerhedssituation. Meldinger om troppebevægelser Udenrigsminister Jaswant Singh siger i forbindelse med mødet, at regeringen bl.a. har diskuteret rapporter om, at pakistanske soldater er i bevægelse i grænseområdet. Indenrigsminster Advani har som svar på et spørgsmål fra indisk tv om, hvorvidt indiske soldater vil forfølge pakistansk-baserede oprørere over grænsen til Pakistan, sagt, 'at alle muligheder står åbne'.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
80 år
Klumme
Debatindlæg af Jacob Birkler



























