Asylboom i Sverige

Lyt til artiklen

Sverige oplevede i 2001 et boom i antallet af asylansøgere. I midten af december havde 22.225 personer søgt om ophold, og det er 40 procent flere end sidste år. Især er det irakere, jugoslavere og bosniere, der ønsker asyl. Informationschefen for migrationsmyndighederne i Norrköping, Marie Andersson, siger til Svenska Dagbladet, at der er flere årsager til de mange asylansøgere. »Vores teori er, at det i høj grad skyldes Sveriges indtræden i Schengensamarbejdet. Mange af de flygtninge, der kommer her, befandt sig allerede i Schengenområdet«, siger hun. »En anden forklaring kan være Øresundsbroen, som gør det muligt at komme over grænsen uden at man skal igennem tolden, mener hun. Irakerne udgør den største gruppe, og det forklarer Marie Andersson med, at Sverige i større udstrækning end andre lande generelt giver asyl til alle irakere udfra humanitære grunde. Sammenlignes antallet af asylansøgere med 1999, er det en fordobling, og myndighederne forventer, at der også i 2002 vil komme et par tusinde ansøgere per måned eller cirka 24.000 personer på årsplan.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her