Forsvarschef er tryg

Den militære aktion mod Osama bin Laden og de sidste Taleban-styrker i Afghanistan er en forudsætning for et kommende humanitært arbejde i landet, siger forsvarschef Christian Hvidt som reaktion på kritikken af at satse militært fremfor humaninitært i Afghanistan. »I bund og grund er det et spørgsmål om at få nedkæmpet al-Qaeda netværket og få Taleban væk fra magtstrukturerne. De har jo været klart medvirkende til, at der er en katastrofal humanitær situation i Afghanistan. Forudsætningen for, at organisationerne kan arbejde og komme frem med nødhjælp, er, at der er en kontrolleret situation og et sikkert miljø«, siger Christian Hvidt til Ritzau. Forsvarschefen understreger desuden, at det danske transportfly Hercules C-130, der skal med til Afghanistan, vil kunne indgå i det humanitære arbejde sideløbende med, at det udfører opgaver for de danske specialenheder. Til FN's rådighed Transportflyet skal i begyndelsen af januar bringe specialenhederne, der består af 100 mand fra jægerkorpset og frømandskorpset, til de amerikanske baser, som er under opførelse i Kirgisistan og Tadsjikistan. De fire F-16 kampfly følger efter al sandsynlighed efter om godt en måned, når baserne står helt klar. »Det kan godt være, at vores C-130 bliver indsat i en form for humanitær indsats. Det er en kapacitet, vi stiller til rådighed for FN, og det er klart, at med den danske internationale profil ønsker vi at deltage i det humanitære arbejde i den udstrækning, det kan lade sig gøre. Endeformålet er at slippe af med terrorisme og derved forbedre den humanitære situation«, siger Christian Hvidt, der glæder sig over den solide politiske opbakning til opgaven. Ny type opgave Danmark har ikke tidligere sendt jægerkorpset og frømandspatruljer ud på internationale missioner i større udstrækning, men forsvarschefen forklarer, at deres hovedopgave bliver at indsamle informationer og at udpege angrebsmål samt deltagelse i den overordnede operation mod Osama bin Laden og al-Qaeda netværket. Christian Hvidt siger, at han er tryg ved de danske soldaters sikkerhed, og han henviser til, at det er nogle meget veluddannede og meget veludrustede enheder, som Danmark sender af sted. »Der er ikke nogen særlig grad af trussel, når vi taler om Kirgisistan eller Tadsjikistan. Men det er klart, at hvis vi kommer i egentlig konfrontation med Talebans reststyrker i selve Afghanistan, så vil der være en vis risiko. Måden du minimerer risikoen på er ved at have en kanongod uddannelse og det bedst mulige udstyr, og på det punkt er vi særdeles godt rustet i Danmark. Jeg er tryg ved at sende vore styrker af sted på denne opgave«, siger Christian Hvidt. Balkan-indsats fortsætter Samtidig forsikrer han, at operationen i Afghanistan ikke vil svække den danske indsats på Balkan, hvor der i øjeblikket er stationeret tropper i Bosnien, Kosova og Makedonien. »Jeg går ud fra, at operation i Afghanistan bliver af begrænset varighed på maksimalt seks måneder, og de enheder, vi sender af sted, har jo ikke været belastet af andre udsendelser i den seneste periode. Jeg mener heller ikke, at der er noget i vejen for, at vi kan stille med yderligere bidrag til en FN-operation af begrænset varighed, hvis der viser sig at være behov for det«, siger Christian Hvidt. Flere penge til forsvar Forsvarschefen forventer, at udsendelsen af danske styrker til Afghanistan vil resultere i et større økonomisk tilskud til forsvarets internationale opgaver, end det er fastsat i forsvarsforliget. I forvejen har forsvaret overskredet budgetrammen til de internationale opgaver med omkring 452 millioner kroner de seneste to år, og operationen i Afghanistan ventes at ville koste mindst 200 millioner kroner. »Forsvarsministeren har sagt meget klart, at vi ikke kan løse alle disse opgaver inden for det gældende forsvarsbudget. Det må der ses nærmere på. Vi har en ramme på 583 millioner om året til de internationale opgaver, og den ramme har vi været væsentligt over både sidste år og i år«, siger Christian Hvidt.