EU-slagsmål om flygtninge

EU's statsledere er kastet ud i et slagsmål om selve grundlaget for EU's flygtningepolitik. Det belgiske formandskab har på opfordring fra Tyskland sat spørgsmålstegn ved, om EU uden forbehold skal overholde FN's flygtningekonvention. Konventionen forpligter landene til at behandle asylansøgninger og give flygtningestatus til mennesker på flugt fra statslig forfølgelse. På vej mod ny flygtningepolitik I sit forslag til konklusioner på topmødet, som Politiken er kommet i besiddelse af, skriver Belgien, at EU på den ene side må sikre »den nødvendige balance« mellem flygtningekonventionen og det legitime ønske om et bedre liv, og på den anden side unionens kapacitet til at modtage flygtninge. Det kan udlægges sådan, at der skal være muligt at begrænse antallet af nye flygtninge med henvisning til, at det ikke er muligt at modtage flere. Det vil i givet fald være et helt nyt princip i flygtningepolitikken. Centralt placerede EU-kilder siger imidlertid, at »det tysk ledede forsøg på at torpedere kommissionens forslag på flygtningeområdet er slået fejl. De fleste andre lande er klart imod. Det bliver ikke vedtaget«. Haarder håber på vedtagelse Europa- og integrationsminister Bertel Haarder (V) bekræfter, at det vil være et klart signal om en strammere kurs, hvis forslaget bliver vedtaget. Og det håber han. »Det er jo så sandt, som det er sagt, at der skal tages hensyn til landenes mulighed for at modtage flere. Der er behov for balance. Alle lande, bortset fra Finland og Portugal, har store og stigende problemer med den massive tilstrømning«, siger Bertel Haarder. Navnlig Tyskland talte på mødet for en stramning af EU's flygtningepolitik og kritiserede, om end indirekte, EU-kommissionens forslag for at være alt for liberale. Kommissionen forsvarer imidlertid sine forslag. »Der er en meget fin balance, hvor vi på ene side sikrer en hæderlig og anstændig asylpolitik og på den anden slår hårdt ned på menneskesmuglere og illegale indvandrere«, forklarer en talsmand for kommissionen. Det kompromis, der tegner sig, er, at topmødet erkender, at asylreglerne endnu ikke er helt klar til vedtagelse. Det skal ifølge EU-kilder oversættes til, at vedtagelsen kan udskydes, til det tyske valg er overstået for at mindske risikoen for, »at valgkampen kommer til at forløbe som i Danmark«. I mellemtiden kan EU-ministrene sætte fart på en anden del af pakken, der handler om grænsekontrol og stop for ulovlig indvandring.