Grækere blokerer for EU-styrke

EU's stats- og regeringschefer tog fredag endnu et formelt skridt i retning mod at skabe en egentlig EU-udrykningsstyrke, der næste år skal kunne stille med 60.000 mand i verdens brændpunkter. Belgiens udenrigsminister, Louis Michel, der er fungerende EU-formand, sagde fredag, at styrken vil være operationel fra 1. januar. Grækenland stritter imod Men EU har stadig et stort problem, før unionen rigtig kan gøre alvor af sine ambitioner. Grækenland stritter nemlig voldsomt imod den aftale, EU har indgået med NATO-landet Tyrkiet om, at EU-styrken kan trække på NATO's militære isenkram og planlægning. Tyrkerne er blevet lovet, at de skal høres, hver gang EU vil bruge NATO's militære planlægning, og grækerne frygter derfor, at tyrkerne nærmest har fået mulighed for at nedlægge veto over for kommende EU-aktioner. Det var ventet, at den belgiske premierminister, Guy Verhofstadt, på et møde med sin græske kollega sent torsdag aften ville nå frem til en aftale, men hverken her eller på topmødet i går lykkedes det at rykke grækerne. »Jeg respekterer grækernes følelser, og vi må forsøge at komme deres bekymringer i møde. Jeg tror ikke, at vi står ret langt fra hinanden, men de har brug for mere tid«, siger den belgiske udenrigsminister, Louis Michel. Danmark udenfor Danmark kan ikke, på grund af forbeholdet på forsvarsområdet, deltage i styrken, der - selv om den græsk-tyrkiske konflikt skulle blive løst - først vil kunne meldes klar til at gå i aktion i 2003. Derfor skal klarmeldingen mest ses som en symbolsk handling. Udenrigsministeren regner med, at den første aktion, der demonstrerer EU's nye handlekraft i den store verden, bliver en rent civil politiaktion, for eksempel når FN-soldaterne forlader Bosnien i løbet af det kommende år.