Flere soldater til Afghanistan

Den danske regering er parat til at sende endnu en styrke til Afghanistan under FN's ledelse. Regeringens fremgangsmåde med to hastebehandlinger i Folketinget inden for en uge møder hård kritik fra oppositionen. Samtidig med at Folketinget i går endeligt besluttede at sende en styrke på 260 til 400 mand til Afghanistan, bebuder den danske regering nu en helt ny udstationering af danske tropper til det krigshærgede land. Danmark er også parat til at bidrage med tropper til den FN-ledede stabiliseringsstyrke, der denne weekend forhandles om på en konference i det britiske forsvarsministerium i London. Derfor blev Folketinget i går varslet om, at medlemmerne vil blive ekstraordinært indkaldt til møde i salen på torsdag for at drøfte eventuel dansk deltagelse i FN's stabiliseringsstyrke på Balkan. »Vi er fra regeringens side villige til at støtte en stabiliseringsstyrke, som i givet fald skal ledes af briterne under FN. Vi er klar til at sende styrker ud, hvis det bliver en realitet«, sagde forsvarsminister Svend Aage Jensby (V). Først på søndag Målet for London-konferencen er at etablere en styrke, der fra 22. december skal stabilisere forholdene i den største, afghanske by Kabul af hensyn til landets overgangsregime. Den nødvendige FN-resolution ventes tidligst på plads søndag. Derfor er det endnu uvist, hvad dansk forsvar kommer til at bidrage med denne gang. »Nu skal vi først forhandle med Folketingets partier om, hvad Danmark kan og skal bidrage med. Det afhænger selvfølgelig også af, hvad der sker på mødet i London. Det nytter jo ikke, at alle tilbyder et hospitalsskib, og man så står uden styrker«, siger udenrigsminister Per Stig Møller (K). Alt tegner derfor til, at Folketinget to uger i træk skal hastebehandle en beslutning af relativt stor sikkerhedspolitisk rækkevidde. Det har fået oppositionen til at komme med stærkt kritiske vendinger. S, R, SF, og Enhedslisten mener, at det havde været bedre at præsentere udsendelsen af de to styrker i en samlet pakke. »Det ville være naturligt, at vi var med i en FN-styrke - måske endnu mere indlysende end det allerede vedtagne. Alle andre NATO-lande deltager der, og det svarer til den profil, som Danmark traditionelt har haft i forbindelse med den internationale indsats«, siger Socialdemokratiets politiske ordfører Mogens Lykketoft. Hasteproceduren får samtidig Svend Auken (S), der er medlem af Folketingets præsidium, til at rejse en principiel debat om hastesager. »For fremtiden må der helt anderledes overbevisende argumenter til, før Folketinget accepterer hastebehandlinger. Selvfølgelig er det i den slags sager nødvendigt med en hurtig sagsbehandling, men man kan i høj grad diskutere, om det var strengt nødvendigt«, siger Svend Auken, der erkender, at den forhenværende regering selv har skabt præcedens for hastebehandlinger. Principiel støtte Hos SF er der principiel støtte til, at danske soldater skal indgå i FN's sikringsstyrke. Men oven på vedtagelsen af den første styrke kalder formanden Holger K. Nielsen det for en svinestreg, at regeringen ikke har præsenteret de to ting samtidigt. »Vi er principielt for sikringsstyrken, men det ligner en regulær svinestreg, at man haster den ene styrke igennem, før at det andet er på plads. Og man får en mistanke om, at man bevidst vil pumpe forsvarsbudgetterne op. Det vil vi ikke være med til, men det er ikke det samme, som at vi ikke vil støtte sikringsstyrken«, siger Holger K. Nielsen. Dermed er der lagt op til politisk slagsmål, når regeringen til januar fremlægger sit forslag til finansiering af de forhøjede udgifter til danske militæraktioner i udlandet. Ifølge formanden for Centralforeningen for Stampersonel, Finn Busse Jensen, bliver regningen på mere end en milliard kroner. Dansk Folkeparti ser gerne, at pengene bliver taget i ulandsbistanden, mens SF vil finde dem inden for de eksisterende forsvarsbudgetter. Socialdemokraterne vil ikke lukke op for forhandlignerne endnu. »Regeringen fremlægger et forslag til januar. Vi vil være konstruktive i den forhandlingsproces - længere vil jeg ikke gå ind i det nu«, siger Mogens Lykketoft.