EU skal til hovedreparation

»Der er ingen tabuer«. Med de ord tog den belgiske premierminister og fungerende EU-formand, Guy Verhofstadt i går for alvor hul på den debat, der i løbet af de næste to år efter planen skal munde ud i et helt nyt EU. Et EU, der er mere åbent, demokratisk og tættere på sine borgere og som med udvidelsen mod øst har brug for helt nye styreformer, når unionen om få år kan bestå af op til 30 medlemmer. EU-formanden henviser til de spørgsmål, som et særligt konvent skal diskutere frem til EU's stats- og regeringschefer mødes til regeringskonference i 2003 for at ændre EU's traktat eller lave en ny forfatning. Alt kan diskuteres, herunder også, om EU-kommissionens formand skal vælges direkte af borgerne i EU, hvordan de nationale parlamenter kan inddrages bedre i EU-lovgivningen og Europaparlamentets rolle. Statsminister Anders Fogh Rasmussen erklærede sig i går yderst tilfreds med den erklæring, som topmødet vedtog og som skal danne grundlag for debatten. »Erklæringen lever op til de danske ønsker om, at konventet får en åben dagsorden, hvor alle spørgsmål kan blive diskuteret«, siger Anders Fogh Rasmussen. Men Anders Fogh Rasmussen led også et nederlag på sit første topmøde. Inden mødet lagde han stor vægt på, at konventet skulle få mere end to repræsentanter fra hvert af de nationale parlamenter, for at der også kunne blive plads til EU-modstanderne. Men der bliver ikke mere end to fra hvert land, og derfor erklærede Anders Fogh sig i går parat til at overlade Venstres plads til et af Folketingets EU-skeptiske partier. Den tidligere franske præsident, 75-årige Valéry Giscard d'Estaing, får som formand en vigtig rolle i konventet. Det gør Danmark også i kraft af sit formandskab for EU i andet halvår i 2002. Den svære debat om EU's fremtid fik imidlertid en uheldig start, da topmødet i aftes brød sammen. De 15 EU-ledere gik hver til sit uden at kunne blive enige om, i hvilke lande syv forskellige EU agenturer skal placeres.