Den tidligere amerikanske senator og mægler i konflikten mellem palæstinenserne og israelerne, George Mitchell, opfordrede i aftes begge sider til at genoptage forhandlingerne. Han advarede også mod at fjerne den palæstinensiske leder Yassir Arafat fra magten. »Den (konflikten red.) kan ikke løses af militæret«, sagde George Mitchell i et tv-interview med CNN. Trods den nylige optrapning af terrorismen fra palæstinensiske ekstremister og det stigende militære svar fra den israelske regering, mener Mitchell stadig, at fred er mulig. »Ifølge min erfaring ... findes der ikke nogen konflikt, som ikke kan løses«, sagde han. Den tidligere senator advarede mod at fjerne Arafat, sådan som israelerne har forlangt, og sagde, at efterfølgeren kunne blive en person med mere yderligtgående meninger. »Hverken vi eller andre skal fortælle (palæstinenserne) hvem de skal vælge som leder«, sagde han. Zinni kaldt hjem USA's særlige udsending i Mellemøsten, Anthony Zinni, blev lørdag kaldt hjem til USA til konsultationer efter et tre uger langt ophold i området. Zinni blev sendt til Mellemøsten den 26. november for at søge at skabe en våbenhvile, men de blodige opgør, der har stået på i 15 måneder, er fortsat trods amerikanerens forsøg på at tale israelere og palæstinensere til rette. 109 mennesker på begge sider har mistet livet i perioden. En talsmand for det amerikanske udenrigsministerium, Richard Boucher, siger, at USA ikke havde givet op: »General Zinni vil fortsat være aktiv og vil vende tilbage til regionen«, forsikrede han. Amerikansk veto mod FN-resolution USA nedlagde lørdag veto mod en FN-resolution, der anbefalede observatører på Vestbredden og Gaza-striben. »Den foreliggende resolution undlader at forholde sig til den aktuelle udvikling i regionen. I stedet forsøger den politisk at isolere en af parterne i konflikten gennem et forsøg på at flytte Rådets støtte over til den anden part«, lød det fra den amerikanske ambassadør John Negroponte. Det egyptisk-tunesiske initiativ fordømmer alle terrorhandlinger - især mod civile, henrettelser uden rettergang, unødig brug af magt og »omfattende ødelæggelse af materiel«. Initiativet understregede også de palæstinensiske myndigheders »afgørende rolle« dagen efter, at Israel afskar forbindelsen til palæstinenserleder Yassir Arafat og kaldte ham »irrelevant« på grund af militante palæstinensiske organisationers byge af angreb, som har kostet snesevis af israelere livet i de seneste par måneder. Nabil Abu Rudeina, der er rådgiver for Yassir Arafat, advarer om, at det amerikanske veto vil øge Israels militære eskalering. Israel har lige siden intifadaen brød ud i september sidste år fastholdt, at man kun vil acceptere internationale observatører, når der er indgået en aftale mellem israelere og palæstinensere, som det internationale samfund ved hjælp af observatører kan hjælpe med at overholde.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
KOMMENTAR
Ruslands forsvarsministerium har offentliggjort en liste over europæiske og danske virksomheder: »Sov godt«
SUPERLIGAEN
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00




























