For første gang skal de 19 NATO-lande og Rusland diskutere international sikkerhed på lige fod. Drøftelserne, der skal løfte samarbejdet mellem den vestlige forsvarsalliance og Rusland op på et nyt plan, skal foregå i et særligt NATO-Rusland Råd. Det besluttede NATO-landenes udenrigsministre på et møde med den russiske kollega, Igor Ivanov, i dag på et møde i NATO-hovedkvarteret i Bruxelles. De varmere forbindelser mellem Vesten og Rusland er et resultat af de seneste måneders internationale kamp mod terrorisme, som har forenet vestlige og russiske interesser. Samarbejde skal aftales Hidtil har NATO-landene altid aftalt alle sager indbyrdes, før de har drøftet dem med Rusland, men med det kommende råd vil emnerne blive diskuteret af alle 20 lande på en gang. »Dagens beslutning er derfor et stort skridt i retning af NATO's vision om at skabe virkelig sikkerhed sammen med dets partnere«, sagde alliancens generalsekretær, George Robertson, efter mødet. Rusland vil dog ikke få adgang til at diskutere alt på lige fod med NATO-landene. I den kommende tid skal de to parter aftale hvilke områder den nye samarbejdsform kan føres ud i praksis på. Rammer og indhold skal være på plads inden et NATO-ministermøde på Island i maj næste år. Ingen russisk vetoret Danmarks nye udenrigsminister, Per Stig Møller (K), under stregede torsdag forud for NATO-Rusland-mødet, at den kommende 20-gruppe ikke betyder, at Rusland vil få vetoret over NATOs aktiviteter. »Dette her betyder ikke, at NATO er lavet om til at have 20 medlemslande«, sagde Per Stig Møller.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























