Dansk kandidat til Balkan-post

Lyt til artiklen

Udenrigsministeriet bekræfter over for Ritzau, at den danske regering har Søren Jessen-Petersen som kandidat til stillingen som særlig koordinator for Stabilitetspagten i Sydøsteuropa. Posten er blevet ledig efter, at Bodo Hombach har sagt, at han ikke ønsker at blive forlænget. Under de efterfølgende sonderinger stillede Danmark Jessen-Petersen til rådighed. Udover Søren Jessen-Petersen er der én anden kandidat til stillingen. Det drejer sig om den tidligere østrigske vicekansler, den konservative Erhard Busek. Han er også tidligere østrigsk undervisningsminister. Det er den østrigske regering, der har stillet Busek til rådighed. Det ventes ikke, at andre kandidater dukker op til stillingen, der skal besættes 1. januar 2002. Men kilder i Udenrigsministeriet vurderer over for Ritzau, at Søren Jessen-Petersens chancer for at få stillingen er store. Det skyldes, at man i EU-kredsen mener, at der i højere grad er behov for "en stærk visionær administrator" end en politisk kandidat. Beslutningen om, hvem der får stillingen, ventes taget på EUs udenrigsministermøde i Bruxelles mandag. Søren Jessen-Petersen forlod sin stilling som vicehøjkommissær for flygtninge 1. oktober.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her