Vigtige elementer i EU's antiterrorpakke hænger stadig frit i luften, selv om der kun er to dage til, at de 15 justitsministre skal blåstemple Europas bidrag i kampen mod den internationale terrorisme. Mens landene stort set er nået til enighed om en fælles definition af terrorisme og om fælles straframmer for terrorkriminalitet, kniber det mere at enes om det politisk ømtålelige forslag om at indføre en fælles udleveringsprocedure, kaldet den europæiske arrestordre. Arrestordren skal gøre det lettere at udlevere mistænkte forbrydere fra et EU-land til et andet. Strides om typer af forbrydelser Det nye følsomme i arrestordren er, at EU-landene skal forpligte sig til at udlevere egne statsborgere til retsforfølgelse i et andet EU-land. Hidtil har blandt andre Danmark kun udleveret danskere til myndighederne i de andre nordiske lande, men ifølge forslaget til den europæiske arrestordre skal mistanke om godt 30 forskellige former for alvorlig kriminalitet kunne udløse en automatiseret udlevering fra et EU-land til et andet. Embedsmændene strides stadig om, hvor mange typer af forbrydelser, arrestordren skal omfatte. De er heller ikke enige om, hvordan man skal indbygge en sikring i reglerne for arrestordren, som kan forhindre, at et EU-land gennemfører en udlevering, der eventuelt er i strid med landets egen forfatning eller med den europæiske menneskerettighedskonvention.
EU strides til det sidste om terrorlov
Lyt til artiklen
