Sydafrikas tidligere præsidentfrue Marike de Klerk er blevet myrdet i sit luksushjem i Cape Town, siger sydafrikansk politi onsdag. Hun var både blevet kvalt og stukket med en kniv. Den 64-årige Marike var gift med det hvide apartheidstyres sidste præsident, F.W. de Klerk. Parret blev skilt i 1998 efter 39 års ægteskab. Han er siden flyttet til London. Selvom der ikke var tale om indbrud i Marike de Klerks bolig, så antages det, at hun er blevet offer for den bølge af kriminalitet, som i de senere år har hærget Sydafrika.
de Klerks ekskone myrdet i Sydafrika
Lyt til artiklen