Storbritannien og USA er kommet under stigende internationalt pres for at forklare deres rolle i forbindelse med nedkæmpelsen af et påstået fangeoprør i et ørkenfort i det nordlige Afghanistan. Mindst 450 Taleban-krigsfanger blev dræbt. FN's højkommissær for menneskerettigheder, Mary Robinson, har bebudet, at hun under et besøg i London fredag vil rejse sagen over for den britiske regering. Kritiske kommentatorer Samtidig opfordrer Menzies Campbell, folkeretsekspert og udenrigspolitisk ordfører for det britiske oppositionsparti De Liberale Demokrater, FN til at indlede en uvildig undersøgelse af omstændighederne i forbindelse med de blodige begivenheder på Qalai Janghi-fortet. »FN er det bedste sted at gennemføre en påtrængende, upartisk undersøgelse. Regeringerne for de Taleban-soldater, der blev dræbt som følge af luftbombardementer, kan meget vel føle, at responsen var ude af proportion«, siger han til det britiske dagblad The Guardian. Den fremtrædende britiske aviskommentator Robert Fisk anklager i dagbladet The Independent direkte Vesten for at gøre sig skyldig i krigsforbrydelser. Han peger ikke kun på nedslagtningen af krigsfanger i Mazar-i-Sharif, men også på USA's sønderbombning af store dele af Afghanistan under den mere end en måned lange krig. Fisk langer samtidig ud efter pressen og tv-stationerne, som han mener ignorerer forbrydelserne. »Hvad er det dog, der er gået galt med vores moralske kompas siden 11. september«, spørger Fisk i sin kommentar. Amnesty kræver undersøgelse Det påståede fangeoprør begyndte søndag, dagen efter at mindst 450 ikke-afghanske Taleban-soldater fra især Pakistan, Usbekistan, Tjetjenien og en række arabiske lande overgav sig i byen Kunduz mod løfter om at blive tilbageholdt og behandlet som krigsfanger. USA siger, at indsættelsen af bombefly var nødvendig, fordi amerikanske CIA-folk på fortet var i livsfare, og talebanerne havde bemægtiget sig våben. Allerede tirsdag krævede Amnesty International, at der blev iværksat en uvildig undersøgelse for at afdække, om Taleban-krigsfangerne var blevet udsat for en organiseret massakre, om Genève-konventionens bestemmelser om behandling af krigsfanger var blevet overtrådt. Ligeså om folkerettens bestemmelser om, at enhver militær respons skal stå i forhold til situationen, er blevet fulgt - ikke mindst i forbindelse med det massive, amerikanske luftbombardement af ørkenfortet. Nordalliancen sagde torsdag til det britiske nyhedsbureau Reuters, at man ikke vil modsætte sig en Amnesty International-undersøgelse.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Noa Redington
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Kronik af Knud Peder Jensen




























