Forhandlingerne i Bonn om at danne en foreløbig afghansk regering arbejder hen imod indgåelsen af en aftale sent lørdag, sagde en talsmand for FN fredag. Talsmanden Ahmed Fawzi udtalte sig kort tid, efter at en af de fire deltagende afghanske grupper havde givet udtryk for forventning om en aftale lørdag. »Vi arbejder henimod at indgå en aftale i morgen«, sagde Fawzi. Pashtunleder rejste hjem Abdul Haji Qadir, guvernør fra den østlige provins Nangahar og et af de få medlemmer fra det pashtunske befolkningsflertal i Nordalliancen, fløj hjem efter "alvorlige uoverensstemmelser" inden for Nordalliancens delegation. Qadir var souschef i Nordalliancens delegation. Han var tilsyneladende utilfreds med delegationens sammensætning. Ekskonge kan spille en vigtig rolle Yunus Qanooni fra Nordalliancen sagde på et pressemøde torsdag, at den afghanske ekskonge, som af mange ses som repræsentant for det pashtunske flertal efter Talebans fald, kan »spille en vigtig rolle« i landet fremover. FN har tre forslag til, hvem der kan sikre fred i Afghanistan efter Taleban-styrets fald: En afghansk styrke, en fredsbevarende FN-styrke eller en international sikkerhedsstyrke. Diplomater har tidligere sagt, at en international sikkerhedsstyrke var det mest realistiske. Nær aftale om nationalt råd Den Nordlige Alliance og repræsentanter for den tidligere afghanske konge, Mohammed Zahir Shah, nåede torsdag på FN-konferencen i Bonn om landets fremtid et afgørende skridt nærmere om sammensætningen af et midlertidigt nationalt råd, der skal lede landet frem til en ny regering bliver dannet, skriver flere nyhedsbureauer. De to parter, der repræsenterer de største delegationer på konferencen, er blevet enige om et kompromis, hvor rådet får 42 medlemmer, der ligeligt deles mellem de to parter. Til marts næste år skal landets klaner og etniske grupper efterfølgende samles til et rådsmøde, der skal udpege en ny regering. Der kan blive plads i rådet til de to mindre afghanske eksilgrupper, der også er repræsenteret på konferencen i Bonn. De to grupper har base i henholdsvis i Peshawar i Pakistan og på Cypern. Parterne har været splittet i spørgsmålet om rådets sammensætning.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























