Kosovas Demokratiske Liga (LDK), som ledes af den moderate etniske albaner Ibrahim Rugova, vandt det første valg i Kosova med 45,6 pct. af stemmerne. Det siger Daan Everts, den lokale leder af Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), efter den endelige optælling af stemmerne fra valget for en uge siden. LDK's stemmetal sikrer partiet 47 sæder i parlamentet. To andre partier, som begge er udløbere af den tidligere Kosovas Befrielseshær (UCK), kom på de følgende pladser: Kosovas Demokratiske Parti (PDK), som ledes af tidligere UCK-leder Hashim Thaci, fik 25,7 procent svarende til 26 sæder. Og Alliancen for Kosovas Fremtid (AAK), der har Ramush Haradinaj som formand, opnåede 7,8 procent af stemmerne svarende til otte pladser. 22 pladser til serbere Det serbiske mindretal i Kosova havde opstillet partiet Tilbagevenden, som fik 11,3 procent, hvilket gav 22 pladser i forsamlingen, nemlig 12 sæder i sig selv samt de 10 pladser, der på forhånd var reserveret til de etniske serbere. Nationalforsamlingen, dvs. parlamentet, skal udpege en præsident og sammensætte en regering i Kosova, som er en serbisk provins under FN-administration. Tilbage mod normalen Valget ses som et første skridt hen imod normalitet efter krigen i 1999. Der er dog fortsat 38.000 soldater fra en NATO-ledet fredsstyrke i Kosova, og sammen med provinsens FN-chef, Hans Hækkerup, har de ansvaret for udenrigspolitik, sikkerhedsanliggender og retslige forhold. Det internationale samfund betegnede det som en succes, at det serbiske mindretal lod sig overtale til at deltage i valget.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen