De amerikanske havarimyndigheder har ikke fundet noget i forbindelse med flystyrtet i New York den 12. november, der tyder på, at styrtet var andet end en ulykke. Undersøgelsen af styrtet er koncentreret om flyets haleparti, men der kan gå et år, inden den er afsluttet. 265 mennesker omkom, da en Airbus A300 fra American Airlines styrtede ned. »Indtil nu har havarimyndigheden ikke fundet noget i vraget eller blandt informationerne i flyets båndoptagelser, som indikerer, at styrtet med flight 587 var andet end en luftfartsulykke, konkluderer de amerikanske havarimyndigheder, National Transportation Safety Board (NTSB). NTSBs foreløbige undersøgelse af flyets to motorer har ikke vist tegn på motorfejl, tab af blade i motoren, fugle i motorerne eller brand. Fly udsat for turbulens Dele af flyets haleror og højderor brækkede af inden styrtet, og NTSB noterer, at flyet i 1994 var udsat for en 'turbulens hændelse', som medførte, at flere dusin passagerer blev skadet. Der blev dengang ikke rapporteret om skader på flyets haleparti. Kort efter start fra John F. Kennedy lufthavnen rapporterede America Airlines piloterne om turbulens, der var skabt af en Boeing 747 jumbojet, som var startet godt to minutter før. I de sidste 18 sekunder af flyvningen blev flyet påvirket af tre kraftige sideværts bevægelser, viser flyets båndoptagelser. NTSB venter, at undersøgelserne af bl.a. stumperne af halepartiet vil tage op til et år.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























