Tre briter er blevet anholdt på mistanke om, at de har forsøgt at svindle i den britiske version af tv-programmet »Hvem vil være millionær?«. Den ene af de tre, den 38-årige major Charles Ingram, vandt en mio. pund (ca. 12 mio. kr.), men tv-programmets producer har afvist at udbetale gevinsten. En programmedarbejder hørte mistænkelige hostelyde under udsendelsen i september, da majoren sad i programmets varme stol. Antallet af host i salen faldt sammen med det nummer, det rigtige svar havde, lagde programmedarbejderen mærke til. Ingram og hans 37-årige kone Diane er blevet anholdt og afhørt i sagen - og derefter løsladt med besked om at møde op hos politiet i december. En unavngiven 51-årig mand er ligeledes atter løsladt, men fortsat under mistanke.
Quizspillere hostede sig til gevinst
Lyt til artiklen