Den tidligere afghanske præsident Sibghatullah Mojaddedi vil tilbage til Afghanistan. I øjeblikket er han bosat i Farum i Nordsjælland, men han følger begivenhederne i Afghanistan tæt og har i sinde at flytte til regionen og senere til Afghanistan "på det tidligst mulige tidspunkt". »Jeg har konstant søgt at fremme en genoprettelse af en varig og retfærdig fred, og jeg vil tilbage for at spille en mere aktiv rolle i denne henseende«, sagde ekspræsidenten søndag i en erklæring. Han opfordrede samtidig til, at der gribes til "effektive midler" for at sætte en stopper for yderligere tragedier og problemer i Afghanistan. »I fredens interesse og for at hindre yderligere blodsudgydelser og ødelæggelse opfordrer jeg alle Taleban-styrker og udenlandske styrker, der kæmper i Afghanistan, til at overgive sig til det fredselskende afghanske folk og overdrage myndigheden i de områder, de kontrollerer, til råd, der er sammensat af stammeledere, lærde religiøse og kommandanter«, sagde han. »Under mine direkte kontakter med forskellige fraktionsledere, der i den seneste tid har taget kontrollen med forskellige områder, har jeg opfordret alle fraktioner og grupper til at udvise den yderste tilbageholdenhed, at respektere menneskerettigheder og sikre befolkningen i de respektive områder. De, der overgiver sig eller tages til fange, skal behandles ordenligt i overensstemmelse med islam, afghanske traditioner og internationale normer«, sagde Mojaddedi. Han opfordrede samtidig FNs generalsekretær, Kofi Annan, og den særlige FN-udsending til hurtigt at samle et bredt afghansk råd bestående af respekterede politikere, stammer samt religiøse og intellektuelle afghanske personligheder. Han mener også, at moderate kræfter inden for Taleban bør deltage. Dette råd skal efter Mojaddedis opfattelse hurtigt forhandle sig frem til etablering af en midlertidig administration, som skal bringe Afghanistans konflikt til ende og føre landet frem mod fred og stabilitet. Mojaddedi var den første præsident, der blev indsat, da det pro-sovjetiske styre i Kabul brød sammen i 1992. Hans forholdsvis moderate holdninger slog imidlertid ikke igennem blandt mere radikale og militante afghanere, og han forlod efter et par måneder posten og slog sig ned i Peshawar i Pakistan, hvor han forsøgte at samle moderate og intellektuelle kræfter blandt afghanerne. Den 76-årige ekspræsident kom til Danmark for fem år siden.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Klumme af Noa Redington
Kronik af Knud Peder Jensen




























