Usikkerhed efter valg i Kosova

Et resultat, to diametralt modsatte fortolkninger. Sådan kan man kort karakterisere valget lørdag i Kosova. En række albanske partier og en serbisk koalition stillede op under det internationale samfunds nøje overvågning. Alt forløb fredeligt, og for vinderen af valget, den moderate pacifist Ibrahim Rugova, »ligger vejen nu åben« til Kosovas uafhængighed, som han sagde. For provinsens serbere, der efter lange forhandlinger gik med til at deltage i valget, er vejen til provinsens løsrivelse nu én gang for alle lukket. »Vi vil gerne benytte anledningen til igen at bede om en formel anerkendelse af Kosovas uafhængighed så hurtigt som muligt«, sagde Ibrahim Rugova. Hans parti LDK vandt omkring 45 pct. af stemmerne ifølge foreløbige resultater. Den jugoslaviske udenrigsminister Goran Svilanovic ønskede Rugova tillykke med valgsejren, men fastslog, »at et uafhængigt Kosovo naturligvis er helt utænkeligt«. Han kunne glæde sig over, at omkring 56 pct. af de knap 200.000 valgberettigede serbere stemte enten i Kosovas etniske enklaver eller i selve Jugoslavien for den serbiske koalition Povarak (Tilbagevenden). Det skulle give dem 21 eller 22 pladser i det nye parlament, der får 120 pladser. »Dette valg vil give Kosovo en præsident, en regering og et parlament, hvor alle parter i samfundet er med, og det er vigtigt«, sagde FN's missionschef, Hans Hækkerup. Forsoning »Nu gælder det forsoning efter alt, hvad der er sket og om at genopbygge et nyt Kosovo«, tilføjede Hækkerup. Ifølge de resultater, som OSCE opgav i går, fik LDK 46,3 pct. af stemmerne, PDK under ledelse af Hashim Thaci og med kvindeforkæmperen Flora Brovina som en vigtig stemmesluger, fik 25,4 pct., mens det mindre AAK under Ramus Haradinaj fik 7,9 pct. af de afgivne stemmer. Dertil skal lægges de serbiske stemmer (11 pct.) og et par pladser, der er tildelt andre etniske minoriteter. En række mindre, mere radikale partier kom ikke over spærregrænsen på fem pct. »Rugova har to muligheder. Han må enten indgå i en koalition enten med AAK eller med serberne for at få flertal i det nye parlament og sikre sit eget valg som provinsens nye præsident«, lød vurderingen fra Hylber Hysa, en af Kosovas skarpeste analytikere og leder af den eneste politologiske tænketank i Pristina. Knap havde Rugova udtalt sit håbe om at starte vejen mod selvstændighed, før EU's udenrigspolitiske koordinator, Javier Solana, undsagde ham. »Vi er imod Kosovos selvstændighed, men for autonomi og udvikling af de demokratiske institutioner. Udgangspunktet er FN's resolution 1244, der fastlægger rammen for den videre udvikling, som en selvstyrende provins inden for den jugoslaviske føderation «, sagde Solana. Varig løsning skal til EU's udenrigsministre, der mødtes i Bruxelles i går, indrømmede dog, at man før eller siden må sætte sig ned og finde en permanent løsning på Kosovas status. »Først gælder det om at få den nyvalgte regering til at tackle de økonomiske problemer og slå ned på den hærgende kriminalitet. Regeringen har også et medansvar for stabiliteten i hele regionen«, sagde den østrigske udenrigsminister, Benita Ferrero-Waldner til Reuters. Både EU og FN står over for et kompliceret problem. Man fastholder, at Kosova er en del af den jugoslaviske føderation. Denne føderation, der består af Serbien og Montenegro, fungerer ikke, da Montenegro boykotter alle dens institutioner. Det betyder, at Kosova og FN's mission i praksis må forhandle med den serbiske regering. »Det store problem både i Kosovo og i Bosnien, ja på Balkan som helhed er, at hverken USA, FN eller EU har en samlet strategi for, hvad de i grunden forestiller sig skal ske, og hvordan Balkan skal se ud om 10 år. Man reagerer på udviklingen og fumler sig frem«, lød en kritisk vurdering fra FN's missionschef i Bosnien, Jacques Klein.