EU's udvidelse øger narkoproblemer

Lyt til artiklen

Narkotika er en konstant udfordring for Europa. Og den bliver ikke mindre, når EU om et års tid øger antallet af medlemslande med ti central- og østeurupæiske lande. Det konkluderer EU's Narkotika-agentur i sin nye årsrapport. Der blev ikke snakket om narkotikaproblemer. Men faktum er, at antallet af skolebørn, som har langtidserfaring med ulovlige stoffer, er fordoblet i alle ansøgerlandene siden 1995. I Tjekkiet, hvor antallet hele tiden har været meget højt, har hvert tredje barn i 15-16-års alderen langtidserfaring - det svarer til situationen i Storbritanien og Frankrig, som topper EU's 'rangliste'. Vigtige transitlande Samtidig får de central- og østeuropæiske lande en stadig vigtigere rolle, når det gælder transitveje af ulovlige stoffer fra producenterne til de 15 EU-lande. Således beslaglagde de bulgarske myndigheder sidste år mere end to ton heroin, hvilket er mere end den samlede fangst i de foregående seks år. »At undgå, at narkotika kommer ind i kandidatlandene, er en af de største udfordringer, når vi taler narkotikabekæmpelse, i forbindelse med EU's udvidelse«, siger Alexis Goosdeel fra EU's Narkotika-agentur til Ritzau. Smugling fra tidligere Sovjet Problemerne i kandidatlandene skyldes i høj grad den vidt forgrenede narkotikasmugling fra det tidligere Sovjetunionen. »Hvis grænsekontrollen ved EU's yderste grænser ikke er effektiv, kan det skabe store problemer for hele EU på grund af den frie bevægelighed«, siger han. Alexis Goosdeel understreger, at det ikke er en ny problematik, og at der allerede bliver gjort meget for at forberede sig. Mange nye toldere bliver trænet, og i flere af ansøgerlandene arbejder man på at sikre tolderne noget mere i lønningsposen. Agenturets årsrapport viser desuden:

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her