EU laver retningslinjer for større bryster

Lyt til artiklen

Bedre kontrol og information om større bryster. Det er budskabet bag et sæt retningslinjer, som EU-kommissionen netop har lagt sidste hånd på. Retningslinierne skal sikre, at kvinder, som ønsker silikone, saltvand eller soyabønneolie indopereret, får den rigtige information før deres brystoperation. Grundig information Men også at alle sikkerhedsforanstaltninger bliver fulgt af kirurgerne. »Vi ønsker, at medlemslandene sikrer, at der bliver givet en grundig information til kvinderne, så de ved, hvad de går ind til, når de giver deres samtykke til en operation. Men vi vil også sikre os, at producenterne overholder deres sikkerhedskrav«, siger EU-embedsmanden Ingeborg Gaspard. EU-bryster burde harmoniseres Ingeborg Gaspard lægger ikke skjul på, at retningslinierne gerne skulle udjævne de store forskelle, der er i adgangen til information i medlemslandene. I eksempelvis Danmark er det plastickirurgen, der har ansvaret for at informere den enkelte kvinde om fordele og ulemper ved en brystoperation. Kritikere af den model kalder det at lade ulven vogte får, da plastickirurgen, når han vejleder, også står overfor en potentiel kunde. Foretrak forbud Retningslinjerne er et krav fra patientgrupper af britiske og belgiske kvinder, som føler sig dårligt oplyst før deres brystoperation. Grupperne havde gerne set et totalt forbud mod silikonebryster i EU, men så langt ville Kommissionen altså ikke gå. Det vurderes, at mere end 75 procent af alle brystimplantationer bliver lavet af kosmetiske hensyn, mens under en fjerdedel sker af en lægevidenskabelig grund.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her