Taleban vil vokse videre i Pakistan

Lyt til artiklen

Talebanstyret i Kabul er faldet, det religiøse politi har forladt Kandahar, og flere Taleban-enheder forventes at trække sig tilbage til bjerghuler i det sydligste Afghanistan. Men det betyder langt fra, at Talebanbevægelsen er knust. Den franske forsker Olivier Roy, en af verdens førende Afghanistan- og islameksperter, siger til Politiken, at han forventer en kraftig 'talebanisering' af Pakistans nordvestlige regioner. Vil blive fordrevet fra Kandahar »Taleban står stadig stærkt i Kandahar, men de vil blive fordrevet. Enten ender det som i Kabul, hvor Taleban opgav og flygtede fra Den Nordlige Alliance, ellers bliver det amerikanerne, der jager dem ud af området. Når talebanerne forlader Kandahar, vil de uden tvivl drage til det nordvestlige Pakistan, hvor der bor mange pashtunere, og hvor mange talebanere i forvejen befinder sig. Det er et favorabelt område for talebanerne, for pashtunidentiteten har en stor samhørighed med fundamentalismen«, siger Olivier Roy. Han fastslår, at Taleban har gode vilkår i Pakistan, for både regering og befolkning vil tage mod dem med så åbne arme, som hensynet til omverden tillader det. Over grænsen »De pakistanske pashtunere opfatter Kabuls fald som et nederlag, så de er rasende. Den pakistanske regering vil for syns skyld træffe foranstaltninger, for eksempel ved at opstille nogle tropper ved grænseovergangene, og talebanske ledere vil nok blive bedt om at efterlade deres kalashnikov, men ellers kan de komme frit over grænsen«, siger Olivier Roy. Olivier Roy understreger, at et politisk Taleban ikke længere eksisterer, men at et religiøst Taleban er nu vil vokse sig stærkere i Pakistan. Et religiøst Taleban, der på længere sig ikke kan udelukkes at have politiske aspirationer. En religiøs koalition »Der opstår lige nu et religiøst netværk af talebanere i det sydlige Afghanistan og det nordvestlige Pakistan. Jeg er overbevist om, at der i Pakistan vil blive en religiøs koalition, der på et tidspunkt vil gå mod regeringen og præsident Musharraf. Men endnu er det for tidligt at sig noget om omfanget af en sådan koalition, og om den rent faktisk vil opnå politisk indflydelse i Pakistan«, siger Olivier Roy. Professor John Schoeberlin er leder af Forum for Central Aisia Studies på Harvard universitetet i USA og har beskæftiget sig med de politiske og religiøse problemstillinger i Afghanistan og nabolandene. Større opbakning i Pakistan Også han mener, at Taleban vil vokse sig stærkere i både Pakistan og det sydlige Afghanistan. »Taleban har langt mere opbakning i den pakistanske befolkning end i den afghanske. I det sydlige Afghanistan er bevægelsen langt mere populær end i Kabul. Da især Den Nordlige Alliance vil bekæmpe, at Taleban kommer til at spille en rolle i den næste regering, vil bevægelsen i stedet styrke sin position i Sydafghanistan«, siger Jonn Schoeberlin. Værdier Han mener, at Talebans ånd vil fortsætte med at eksistere i syd, hvor bevægelsens opfattelse af islam deles af mange , men at den terroristiske fundamentalisme ikke længere vil vise sig i Afghanistan. »Konservatismen, søgningen tilbage til gamle, islamiske værdier, er en holdning, der er integreret i den afghanske samfund og er ikke unik for Taleban, hvor den dog har sit mest ekstreme udtryk. Men den afghanske befolkning har skyldfølelse, de føler, at de har givet verden problemer på halsen fordi deres land har huset bin Laden. Der vil derfor ikke længere være støtte omkring fundamentalismens mest ekstreme grad, hverken i syd eller nord«, vurderer John Schoeberlin.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her