En tidligere højtstående officer i den jugoslaviske flåde forberedte mandag at gå ombord i et fly til Holland for at overgive sig til FNs krigsforbryderdomstol i Haag. »Den beslutning, jeg har taget, har været meget svær for min familie. Men som soldat er jeg overbevist om, at det var det eneste retfærdige og ærefulde at gøre, specielt i denne situation, hvor samarbejdet mellem mit land og domstolen i Haag møder forhindringer«, sagde den tidligere viceadmiral Miodrag Jokic til journalister i Beograds lufthavn. Jokic er blandt fire tidligere medlemmer af det jugoslaviske militær, som krigsforbryderdomstolen i Haag anklager for drabet på snesevis af civile under bombardementerne på den kroatiske havneby Dubrovnik i 1991. Jokic tog sin beslutning om at overgive sig på baggrund af den ophedede debat i Jugoslavien om, hvorvidt myndighederne skal samarbejde med krigsforbryderdomstolen. Mens Jokic og indenrigsminister Dusan Mihajlovic gik gennem tolden på vej mod det ventende fly, blokerede omkring 100 mænd fra politiets specialstyrke en stor indfaldsvej til Beograd med deres kampvogne. Det skete i protest mod Jokics overgivelse til domstolen i Haag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Guide
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Anja Bache




























