Den afghanske ekspræsident Sibghatullah Mojaddedi med bopæl i Farum forventer snarest, at nøglepersoner i den afghanske konflikt vil kontakte ham efter Kabuls erobring tirsdag og de seneste dages dramatiske udvikling i Afghanistan. Ekspræsidenten er under den igangværende krig i Afghanistan flere gange bragt på banen som en mulig deltager i en fremtidig afghansk regering, og i sidste måned besøgte han desuden Afghanistans eksilerede konge Mohammad Zahir Shah i Rom for at udveksle synspunkter om situationen. Ved den lejlighed talte Sibghatullah Mojaddedi for et så bredt overgangsråd, som det ville være muligt at sammensætte. Blev kontaktet af Taleban Men trods løbende henvendelser fra diverse fremtrædende personer i konflikten - blandt såvel Taleban-bevægelsen som i Den Nordlige Alliance har Sibghatullah Mojaddedi endnu ikke deltaget i konflikten med andet end rådgivning. »Før angrebet blev jeg kontaktet af Taleban-bevægelsen, som jeg opfordrede til at gå ind på amerikanernes krav, men de ville ikke lytte, og nu kommer de altså til at lide, konstaterer Sibghatullah Mojaddedi, der siger 'nej' til spørgsmålet, om han nu er på vej tilbage til præsidentposten. Men han understreger samtidig, at han er klar til at træde til, hvis ønsket er der - og hvis det kommer fra det rigtige sted. »Det er op til folket at afgøre. Og hvis der kommer en opfordring fra folket vil jeg gøre det«, lyder det fra Sibghatullah Mojaddedi.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























