EU stiler mod stor-udvidelse

Mere end nogensinde før vil hele befolkningen i Østeuropa rette blikket mod København, når EU's stats- og regeringschefer til december næste år mødes i den danske hovedstad. Her vil de nemlig sætte navne på, hvilke af de 12 ansøgerlande til EU, der er klar til optagelse. Tirsdag afleverede EU-kommissionen sin sidste rapport før det danske formandskab om situationen i de 12 lande. Ti lande er klar Rapporten viser, at 10 af landene er så langt fremme med at gennemføre den nødvendige EU-lovgivning, at det er realistisk, at de alle sammen bliver optaget næste år. De ti lande er Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen, Ungarn, Polen, Slovakiet, Slovenien, Cypern og Malta. De lande, som i endnu en årrække må vente uden for døren, er Bulgarien og Rumænien. Endelig gennemgår kommissionen også situationen i Tyrkiet, der kun har status af kandidatland, og hvis optagelse ligger endnu længere ude i fremtiden. Men selv om de ti lande er nået langt, så er der dog stadig enorme udfordringer, som skal overstås i løbet af de næste 13 måneder, og den danske regering får et enormt ansvar med den store opgave, det bliver at forhandle udvidelsen på plads. Lykketoft: Imponerende Udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) kalder kandidatlandenes indsats for »imponerende«, og han ser frem til, at Danmark kan afslutte forhandlingerne med de første lande næste år. »Jeg ser med tilfredshed, at kommissionen bekræfter, at det bør være muligt for EU at afslutte forhandlingerne med de lande, der er klar, under det danske EU-formandskab i slutningen af 2002. Den udfordring vil Danmark tage op«, siger Mogens Lykketoft. Fælles for de ti lande, der står på spring, er, at de alle har eller er meget tæt på at have en velfungerende markedsøkonomi. De opfylder også alle sammen de såkaldte Københavns-kriterier om demokrati, retsstat og respekt for menneskerettighederne. En række mangler Men rapporten, der gennemgår kandidatlandene enkeltvis, peger også på en lang række mangler. Landene har gennemført det meste af den nødvendige lovgivning, men gennemgående slås de stort set alle sammen med en administration, der hverken har de fornødne ressourcer eller kvalifikationer til at håndhæve de mange nye regler. Derudover er der forskellige problemer fra land til land. Polen og flere andre slås blandt andet med at skulle gennemføre omfattende reformer på landbrugsområdet. Flere lande har problemer med at leve op til regler om miljø og fødevaresikkerhed, i andre lande er staten lidt for flink til at uddele statsstøtte til nødlidende virksomheder, og en række utidssvarende atomkraftværker bringer sindene i kog i enkelte ansøgeres nabolande. Rettigheder for minoriteter Desuden er der trods store fremskridt stadig problemer med forfølgelse af eller manglende rettigheder til mindretal i en række af landene. Det gælder blandt andet de russiske mindretal i de baltiske lande, og romaerne (sigøjnere) er genstand for undertrykkelse i en række andre af de østeuropæiske lande. 'Realistisk og muligt' Rapporten blev i går præsenteret for Europaparlamentet i Strasbourg, og trods de mange udeståender er EU's udvidelseskommissær, Günter Verheugen, optimistisk og tror på, at de første lande bliver fuldt medlem af EU i 2004. »Målet om at optage de første lande i 2004 før valget til Europaparlamentet er stadig krævende, men det er ikke en utopisk drøm. Det er en realistisk og mulig udfordring«, siger Günter Verheugen. Rapporten fastslår også, at der er råd til at optage helt op til 10 ansøgerlande allerede i 2004. Flere EU-lande har ellers frygtet, at en sådan big-bang optagelse vil blive for dyr, da der oprindeligt kun blev budgetteret med, at seks lande kunne optages i første runde. Men fordi optagelsen oprindeligt var planlagt til 2002, har EU faktisk kunnet spare penge op, og derfor er der penge nok helt frem til, at det nuværende budget udløber i 2006.