FN's Fødevareprogram (WFP) planlægger en nødhjælpsaktion i Zimbabwe for at redde 500.000 mennesker, der er truet af sult. Aktionen skal efter planen begynde til december i 22 distrikter i syd, vest og nord. Zimbabwe er traditionelt selvforsynende med fødevarer, men i år har det ikke været muligt at producere mad nok på grund af mangel på udenlandsk valuta, fejlslagen regn og forstyrrelser af fødevareproduktionen. De voldelige jordbesættelser i forbindelse med regeringens kontroversielle jordreform har forstyrret produktionen, og også sat økonomien i landet i frit fald. Derfor er priserne på fødevarer steget drastisk, og eksperter har anbefalet at give fødevarehjælp til 558.000 landsbyboere.
FN vil hjælpe 500.000 i Zimbabwe
Lyt til artiklen