De første tegn på splittelse er dukket op mellem USA og Storbritannien over krigen mod terrorisme. Uenigheden handler om den fremtidige strategi: Den britiske premierminister Tony Blair er frustreret over, at USA ikke vil presse på for at få løst konflikten mellem Israel og palæstinenserne og heller ikke vil sætte landtropper ind i Afghanistan. Blair i Israel Udadtil er Storbritannien USA's allierede nummer et, og ifølge præsident George Bush har USA ingen bedre venner i verden end Storbritannien. Men bag kulisserne vokser frustrationerne, skriver den britiske avis The Guardian, der har klare sympatier for Labour. Tony Blair har lige afsluttet en rundtur til Israel og arabiske lande i Mellemøsten. Her oplevede han den arabiske vrede over konfrontationerne i Jerusalem og på Vestbredden, og det har fået Blair til at betragte løsningen af den israelsk-palæstinensiske konflikt som en sag med topprioritet. Den holdning deles ikke af præsident George W. Bush. Briterne holdes i skyggen Briterne tror heller ikke på den amerikanske strategi med at bombe sig til sejr i Afghanistan. De vil indsætte landstyrker mod Taleban for at skabe et brohoved i det nordlige Afghanistan. Desuden er briterne frustrerede over, at selv om de har 70 officerer i hovedkvarteret hos den amerikanske øverstkommanderende for operationen, general Tommy Franks, bliver de ikke orienteret om fremtidige militæraktioner. Endelig forsøger grupper i det amerikanske forsvarsministerium at udvide krigen til at omfatte bombninger af Irak. Det vil ifølge briterne være en katastrofe, fordi flere uskyldige kvinder og børn vil blive dræbt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























