USA: Udlevering trods dødsstraf

USA's dybt fortrolige ønskeseddel til EU's lovgivning og indsats mod terror ligger nu frit fremme på internettet. Blandt ønskerne er, at en EU-beslutning skal tvinge medlemslandene til at udlevere mistænkte terrorister til eventuel dødsstraf i USA. Den amerikanske ønskeseddel holdes stadig hemmelig over for Folketingets Europaudvalg, der på fredag skal tage stilling til den danske holdning i forhandlingerne om EU's antiterrorpakke. Både højre- og venstrefløjen i Folketinget har krævet at se listen før mødet, fordi de amerikanske krav udgør et vigtig del af baggrunden for EU's antiterrorpakke. Frit fremme på nettet Hemmeligholdelsen er ifølge udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) sket efter krav fra amerikanerne. Men hvad politikerne ikke må se, kan uden problemer hentes ned fra f.eks. dagbladet Informations hjemmeside. »Det er da helt utroligt«, siger Enhedslistens ordfører, Keld Albrechtsen, der netop har kaldt justitsminister Frank Jensen (S) i samråd for i det mindste at få et referat af Washingtons liste. 'Unødvendig magtdemonstration' Venstres EU-ordfører, Charlotte Antonsen, mener, at der er tale om en helt unødvendig magtdemonstration fra regeringens side. »De tror åbenbart, at de kan slippe for noget bøvl på den måde. Og det viser jo, at den begrundelse, regeringen er kommet med, er helt hen i vejret. Regeringen forsøger bevidst og uden nogen som helst saglig begrundelse at holde Folketinget ude og undergrave demokratiet«, siger Charlotte Antonsen. Formanden for Europaudvalget, Claus Larsen-Jensen (S), mener imidlertid ikke, at listen bringer noget nyt frem: »Det er ikke i sig selv noget problem, at amerikanerne fremsætter nogle anmodninger. Dem bliver der nu snakket om, og vi kan i dag ikke sige noget om, hvor det lander«, siger han. Et af ønskerne fra den amerikanske præsident Bush lyder, at forslaget om en europæisk arrestordre skal ændres, »så det udelukker diskrimination mod USA« ved anmodninger om udlevering fra EU's medlemslande. EU-lovgivningen skal med andre ord sikre, at medlemslandene ikke kan nægte udlevering til USA. Kommissionen afviser EU-kommissionen har blankt afvist anmodningen med henvisning til, at EU ikke kan udlevere til lande, hvor den mistænkte risikerer dødsstraf. Men Keld Albrechtsen er bekymret for, at justitsministrene vil være mere imødekommende over for det amerikanske krav, og han frygter, at der forholdsvis let kan indbygges en bagdør i aftalens tekniske detaljer. Han minder om, at den danske justitsminister Frank Jensen (S) selv åbnede en dør på klem, da Venstres formand i dagene efter 11. september lagde op til et brud med den hidtidige praksis i Danmark og de andre EU-lande. Claus Larsen-Jensen siger imidlertid, at han »er med på at udlevere til amerikanerne, men der ligger den begrænsning, at vi ikke udleverer til dødsstraf. Og det er ikke noget, der kan luskes igennem. I det øjeblik, det skal have retsvirkning i de forskellige lande, skal det vedtages efter helt almindelige, demokratiske procedurer«, siger Claus Larsen-Jensen. Blandt de øvrige punkter på den amerikanske ønskeseddel er, at EU-landene så vidt muligt skal udvise eller deportere mistænkte, som amerikanerne er interesserede i, frem for at bruge den mere besværlige udleveringsprocedure. Samtidig anmoder USA om, at begrebet 'politiske forbrydelser' afskaffes som en formildende omstændighed. Politisamarbejdet Europol bør ifølge amerikanerne videregive al information, også om konkrete personer, til de amerikanske myndigheder. Ønsket gælder i første omgang terrorsager, men bør efter USA's mening også omfatte andre kriminalsager.