Beskydninger fra Talibans styrker og dårligt vejr den seneste tid har forhindret amerikanske soldater i at gå ind i Afghanistan. Det afslørede den amerikanske forsvarsminister, Donald Rumsfeld, fredag. Ifølge forsvarsministeren holder et hold amerikanske soldater sig parat til at rykke ind i landet for at slutte sig til de knap 100 soldater, der allerede befinder sig indenfor Afghanistans grænser. Fredag genoptog B-52-bombefly bombardementerne langs frontlinien i det nordlige Afghanistan og sprængte et Taleban-hovedkvarter i luften, oplyser Reuters. Hovedkvarteret blev ifølge lokale beboere brugt til at dirigere Taleban-styrkerne langs fronten lige nord for Kabul. Lokale mener, at måske op mod 100 bomber ramte jorden. 1200 stammefolk til hjælp Samtidig har omkring 1200 bevæbnede stammefolk fra Pakistan begivet sig over grænsen til Afghanistan for at hjælp med i kampen mod USA. »1200 frivillige drog ind i Afghanistan under ledelse af Malik Jan Mohammad. De forlod Bajaur omkring middag i 50 køretøjer, og de er bevæbnede«, sagde Faizullah Farooq, som er talsmand for den yderligtgående islamiske bevægelse Tehreek Nifaz-e-Shariat Mohammadi. Han tilføjede, at de 1200 folk kommer oven i andre 1000 frivillige, som torsdag overskred grænsen til Afghanistan. Flere landstyrker USA planlægger at sætte flere landstyrker ind i Afghanistan. Formålet er at styrke den afghanske oppositions kamp mod det regerende Taleban-styre og den terrormistænkte Osama bin Laden, som USA mener stod bag attentaterne i USA den 11. september. Det meddelte USAs forsvarsminister, Donald Rumsfeld, torsdag. »Vi vil sætte flere folk ind for at have et fornuftigt antal amerikanske specialstyrker, som kan være derinde (i Afghanistan, red.), som kan hjælpe med kommunikation, de kan være forbindelsesled, og de kan assistere med at udpege mål til vores luftangreb«, sagde Rumsfeld på et pressemøde. Ingen pause under ramadan Den amerikanske regering har ikke tænkt sig at holde pause i bombardementerne af Afghanistan, når muslimernes hellige måned, ramadanen, begynder midt i november. Det meddelte den amerikanske sikkerhedsrådgiver, Condoleezza Rice, på et pressemøde torsdag. 1000 pakistanske mænd rykkede ind Henved 1000 bevæbnede pakistanske klanfolk rykkede torsdag ind over grænsen til Afghanistan for at hjælpe Afghanistans regerende Taleban-milits i kampen mod USA, sagde vidner. Klanmedlemmerne krydsede grænsen ved Bajaur i Pakistans North West Frontier Province i 50 biler. På den anden side af grænsen blev de modtaget af Taleban-militsens biler. De 1000 bevæbnede mænd blev ledet af Maulana Mohammad Ismail, der er leder af den radikale pakistanske gruppe Tehreek Nifaz-e-Sharia Mohammadi.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























