Kostunica opfordrer serbere til at deltage i valg i Kosovo

Lyt til artiklen

Jugoslaviens præsident, Vojislav Kostunica, anbefaler det serbiske mindretal i Kosovo at deltage i valget den 17. november. Beslutningen kommer efter lange forhandlinger med FN's administrator i Kosovo, den tidligere danske forsvarsminister Hans Hækkerup (S), som har opfordret de serbiske ledere til at anbefale serberne at afgive deres stemme ved valget den 17. november. Kostunica sagde, at det har været en »meget vanskelig beslutning«. Vælgerne i Kosova skal sammensætte et parlament med 120 medlemmer i den FN-administrerede provins i det sydlige Serbien, som er den største af to republikker, der tilsammen udgør Jugoslavien. Der er reserveret 10 pladser til serbere og 10 andre sæder til andre mindretalsgrupper. Beslutning skyldes pres Ifølge regeringskilder, som blev citeret af radioen B92 i Beograd, skyldes den jugoslaviske ledelses beslutning primært kraftigt internationalt pres. Den frygtede for negative økonomiske følger, hvis Jugoslavien afviste valget. Blandt andre FN's generalsekretær, Kofi Annan og USA's præsident George W. Bush har opfordret Kostunica til at opmuntre serberne i Kosova til at stemme. Men både ledelsen i Jugoslavien og blandt Kosova-serbere har kædet deres deltagelse sammen med serbiske flygtninges tilbagevenden til Kosova og en forbedring af sikkerhed og levevilkår for mindretalsgrupper. Jugoslavien har også krævet FN-garanti for, at Kosova ikke erklærer sig uafhængigt efter valget, hvilket det etnisk albanske befolkningsflertal har opfordret til.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her