Anklager mod Milosevic bliver udvidet til Bosnien

Anklagerne mod Jugoslaviens tidligere leder Slobodan Milosevic vil blive udvidet til også at omfatte forbrydelser i Bosnien. Det meddelte en talskvinde for FN's chefanklager ved krigsforbryderdomstolen i Haag mandag, hvor Milosevic blev fremstillet i retten for tredje gang siden juli. De to anklageskrifter, der i forvejen er rejst mod ekspræsidenten, indeholder sigtelser for forbrydelser mod menneskeheden i Kosova i 1999 og i Kroatien i mellem august 1991 og juni 1992. Gentog beskyldninger Retten var sat mandag for at give Slobodan Milosevic mulighed for at erklære sin holdning til Kroatien-tiltalerne. De beskylder ham for at have anført en 'fælles kriminal virksomhed', der gik ud på at skabe en serbisk-domineret stat i godt en tredjedel af Kroatien gennem drab på og udvisning af kroater og andre ikke-serbere fra området. Slobodan Milosevic gentog mandag, at FN's krigsforbryderdomstol er en ulovlig, fordomsfuld institution, der udbreder opdigtede beskyldninger og begyndte at råbe på serbisk, da han blev bedt om at forholde sig til de nye anklagepunkter. Den tidligere jugoslaviske præsident afviste at læse anklageskrifterne om forbrydelser i Kosova som Kroatien. Begge papirer blev i stedet læst højt. Den britiske dommer Richard May måtte på Milosevics vegne udtale et »not guilty« på vegne af ekspræsidenten. Milosevic: Selvforsvar Ifølge Kosova-anklageskriftet bærer Milosevic ansvaret for tvangdeportationen af omkring 800.000 kosovaalbanere. Oveni er lagt voldtægt, hvilket bygger på et nyligt fund af en massegrav nær Beograd. »Jeg er blevet tiltalt, fordi jeg lovmæssigt forsvarede mit folk med lovlige midler baseret på den ret til selvforsvar, som alle stater har«, sagde Milosevic. Den 60-årige ekspræsident udviste en blanding af kedsomhed, foragt og ligegyldighed, da Kosova-anklageskriftet blev læst højt. Hans afvisning af at lade sig forsvare, har tvunget dommerne til at udnævne et tremands hold for at sikre at han får en retfærdig rettergang. Ifølge de tre forsvarere, serbiske Branislav Tapuskovic, britiske Steven Kay og hollandske Mischa Wladimiroff kaster international lov tvivl over om statsoverhoveder overhovedet kan retsforfølges. De sagde også, at der var internationalt pres på anklagerne for at tiltale Slobodan Milosevic. Forsvarerne satte også spørgsmåls tegn ved tribunalets upartiskhed. Krav om retfærdighed Fremstillingen af Slobodan Milosevic blev også overværet af chefanklager Carla del Ponte. »Folk vil ikke forstå, at dette tribunal blev nedsat af det internationale samfund med det præcise formål at sætte en stopper for magtfulde personers straffrihed«, sagde hun. »Udenfor tribunalet er der tusinder af ofre, der kræver retfærdighed«.