Ingeniører forsikrer, at Frankrigs største atomanlæg i La Hague »kan tåle«, at et sportsfly styrter ned i det. Men selv jernbeton med en tykkelse på op til 160 cm, anbragt 4 meter under jorden, vil ikke kunne modstå kraften af et stort passagerfly som de, der fløj ind i World Trade Center. Har taget konsekvensen Frankrig har taget konsekvensen: La Hague skal beskyttes af radar og tre batterier med jord til luft-missiler. Militæret er i fuld gang med installationen. Ifølge dagbladet Ouest France fløj et tysk tv-hold for nylig hen over La Hague for at demonstrere, hvor sårbart anlægget er. Her er oplagret 7.000 ton atomaffald, der ikke mindst kommer fra de tyske atomkraftværker for at blive genoparbejdet til ny anvendelse. Her findes også 50 ton plutonium. Siden terrorangrebene på USA har De Grønne i Frankrig kørt en advarende kampagne: Hvis La Hague bliver ramt på samme måde, risikerer man »67 gange Tjernobyl«, det ukrainske atomkraftværk, der blev ramt af en katastrofe i 1986. De Grønne henviser til en ekspertvurdering, som blev sat i værk af Europaparlamentet. Tæt på flyruter En af de store transatlantiske flyruter ligger kun en snes kilometer fra La Hague i Normandiet. Selv militærets hurtigste jetfly vil ikke kunne nå frem i tide, hvis et passagerfly, overtaget af terrorister, skulle sætte kurs mod atomanlægget. Derfor opstilles missiler, hvis hastighed er tre gange lydens. Intet andet land i Europa har så mange atomkraftværker som Frankrig. Hvordan de øvrige 20 værker skal beskyttes, har myndighederne ikke gjort nærmere rede for. Forsvarsminister Alain Richard har blot meddelt, at der vil blive truffet foranstaltninger til at beskytte »steder af national interesse«. Franske medier nævner ud over atomkraftværkerne desuden dæmninger, store industrielle og kemiske anlæg og storbyer. Forsvarsministeren understreger, at der udelukkende er tale om forebyggende skridt, og at der ikke foreligger nogen konkret trussel. Det franske forsvar har gennem generationer været indrettet på, at en fjende ville komme fra øst eller nordøst. Men nu er man gået i gang med at styrke forsvaret af det nordvestlige luftrum samt den flådebase på Atlanterhavskysten, hvor ubåde med strategiske raketter har deres hjemhavn.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00

Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Klumme af Christian Jensen




























