Efter en seks måneder lang rejse lykkedes det tidligt onsdag dansk tid at bringe rumsonden 'Mars Odyssey 2001' i kredsløb om den røde planet. Det meddelte kilder i den amerikanske rumfartsorganisation NASA. Odysseys mission er at undersøge geologien og Mars' kemiske sammensætning, samt at søge efter vand. Det er NASAs første Mars-mission siden to mislykkede forsøg i 1999, hvor sonderne 'Mars Climate Orbiter' og 'Mars Polar Lander' gik tabt.
Rumsonden Odyssey i kredsløb om Mars
Lyt til artiklen